Bush-regeringen konfiskerer domæner

Det amerikanske justitsministerium og dets afdeling til bekæmpelse af narkokriminalitet, DEA, har overtaget domæner, der henholdsvis oplyser om pirat-software og stoffer. Betænkeligt, siger borgerrettighedsorganisation.

Den amerikanske regering vil fremover bekæmpe kopiering af ophavsretsbeskyttet software ved også at overtage de domæner, som piraterne benytter til at distribuerer deres ulovligt kopierede matierale.

I det hele taget vil myndighederne ikke tøve med at konfiskere domænenavne, hvor der er tjenester, der ansporer til lovbrud. Det gælder også salg af narkotika.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium, efter at det har overtaget domænet isonews.com og sat sit symbol på webstedet med teksten:

"Isonews.com er nu den amerikanske regerings ejendom."

Isonews.com har været et forum for udveksling af oplysninger om piratsoftware til spilkonsoller som Xbox og Playstation 2. Desuden har isonews.com anvist, hvor brugerne kan få fat i hardware, der kan bryde copyright-beskyttelsen i konsollerne.

Manden bag isonews.com, David Rocci, blev sidste år sigtet af myndighederne for medvirken til import og markedsføring af ulovlige hardware-chip til at bryde Xbox's sikkerhedskoder.

I december tilstod han og har siden samarbejdet med myndighederne mod at få en mildere straf.

Krænker ytringsfrihed

Webstedet er det seneste, der er blevet beslaglagt. Mandag oplyste justitsminister John Ashcroft, at flere websteder om narkotika var blevet overtaget af myndighederne.

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF) er betænkelig ved myndighedernes beslaglæggelse af domæner.

- Man kan frygte, at besøgendes IP-adresser bliver registreret af myndighederne og kommer til at indgå i en undersøgelse af kriminelle forhold. Og det eneste, som folk har gjort, er at søge information om et emne og tilfældigvis er havnet på det websted, siger David Sobel, generalsekretær i EFF.

Han mener også, at det kan være en overtrædelse af ytringsfriheden, da flere af de lukkede websteder - eksempelvis isonews.com - ikke sælger piratsoftware- og hardware.

- De oplyser blot om det, mens det er brugerne, der begår lovbrud, siger David Sobel.

Isonews.com-forummet kører i øvrigt videre ved at taste et IP-nummer. Det har myndighederne ikke ønsket at kommentere til de amerikanske medier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere