IT-PROFIL:: Det er resultaterne, der tæller

36-årige Karina M. Carlsen er partner account manager i Strålfors, hvor hun de sidste to år har opbygget et skandinavisk forhandlernetværk.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

Jeg oplever it-branchen som en struktureret og disciplineret branche. De fleste beslutninger træffes ud fra logiske og konkrete betragtninger. Det sætter jeg stor pris på. Desuden synes jeg, at de mennesker, man møder i it-branchen er professionelle mennesker. Jeg ved ikke, om det er specielt for it-branchen, men jeg trives godt med, at man kan se og måle sine resultater med det samme. Til gengæld er det de samme ting, jeg kan blive rigtig træt af ved it-branchen. Det hele kan godt blive lidt ufleksibelt, når man hele tiden har en meget struktureret tilgang til tingene og alt enten er sort eller hvidt.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det er resultaterne, der tæller, og jeg er faktisk ret stolt af, at jeg sammen med mit team har formået at opbygge et skandinavisk forhandlernetværk på to år. Især når man tager i betragtning, at det drejer sig om et marked, hvor der er mange konkurrerende løsninger og udviklingen sker hele tiden. TransForm-løsningen, som vi forhandler, er en storebror til FormScape, der har været kendt på markedet i mange år. TransForm har mange af de funktionaliteter, som markedet inden for elektronisk dokumenthåndtering efterspørger i øjeblikket.

Og hvad er du mindst stolt af?
Set i bakspejlet kunne jeg måske godt have presset mere på for ekstra ressourcer, så forhandlernetværket kunne have været endnu hurtigere oppe at køre. Men det er jo altid en afvejning af hvilke forretningsområder, der skal have højest prioritet. Og oftest vælger man jo den sikre løsning, nemlig at afsætte lige mange ressourcer til alle områder.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg har stor respekt for personer som Microsofts Bill Gates og Apples Steve Jobs både professionelt og personligt. Jeg har selv haft egen virksomhed i tre år og kan derfor sagtens sætte mig ind i, hvor meget det kræver at sætte sig op mod markedet og holde fast, når der er noget, man tror på. Jeg synes, det er fantastisk, hvad Apple har formået i et marked, der i høj grad var og er domineret af Microsoft og IBM.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg føler faktisk, at jeg er landet på min rette hylde. Tidligere var jeg ansat inden for biotech, og der savnede jeg den iværksætterånd, du møder i it-branchen. Holdningen at alt kan lade sig gøre, kan jeg rigtig godt lide.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg kunne godt tænke mig at bevæge mig mere over på ledelsesområdet og udvikle mine kompetencer mere inden for det område.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig?
Jeg ville hjælpe børn i underudviklede lande til at få en uddannelse. Først når de har en uddannelse, kan de hjælpe sig selv og deres land ud af den situation, de befinder sig i. Det nytter ikke noget bare at sende penge til landet. Det er en ond cirkel. Det handler om at uddanne befolkningen, og børnene er jo landets fremtid, så der ville jeg begynde. Det kunne jeg i øvrigt også sagtens finde på at bruge min fritid på, selvom jeg ikke er økonomisk uafhængig.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
På et helt lavpraktisk plan er vi fuldstændigt afhængige af, at serverne er oppe at køre. Så hvis vi bevæger os lidt op, kan man sige, at it-branchen, som så mange andre brancher, har et stort energibehov. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi værner om miljøet og arbejder på at finde alternative energikilder. Uden strøm – ingen it. Så det må vel være den største trussel.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Det har jeg faktisk aldrig tænkt på, men jeg ville sætte mere fokus på digitalisering inden for den offentlige sektor. Det kunne spare utroligt mange penge og meget tid, hvis flere dokumenter og flere procedurer var tilgængelige for borgerne via internettet. Og jeg er bekendt med, at de er allerede i gang. For eksempel er tanken bag portalen borger.dk jo, at borgerne skal kunne kommunikere elektronisk med de offentlige instanser. Desuden ville jeg arbejde på at få sat flere it-initiativer i gang i skolerne.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg dyrker motion. Jeg kan godt lide at løbe, svømme og dyrke fitness. Når jeg er på vej op i det røde felt, at det guld værd at tage sig en løbetur og få tankerne ledt hen på andre ting.

Hvordan kobler du af?
Jeg elsker at lytte til musik og lave mad. Jeg slapper virkelig af med de to beskæftigelser. Desuden er en ferie med familien også en fin måde at koble af på. Jeg har netop været på en af slagsen til Cuba. Det var dejligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis