Four Leaf/DNS-producenter priser deres forhandlere

Julefest gav regn af priser, da Four Leaf/DNS i går indbød til virksomheds-dating for producenter og forhandlere. Se her, hvem der fik en pris med hjem.

Omkring 150 forhandlere og næsten lige så mange producenter fik minglet og small-talket, da Four Leaf/DNS i går hold julefest. På et stilfuldt Clarion-hotel i Københavns SV-kvarter omgivet af byggepladser og asfalt-sorte indfaldsveje havde den fusionerede distributør inviteret til virksomheds-dating og festlig middag.

Julefesten var en gentagelse af en DNS-tradition, hvor it-personer fra hver sin ende af it-fødekæden mødtes til nyheder om produkter og markeder, erfaringsudveksling og det seneste nye sladder fra it-salgskanalen.

Fusionen af de to distributører, Four Leaf og DNS, blev formelt gennemført 1. okobter i år, og eventen i går aftes var det første større kundearrangement i fælles regi.

I løbet af aften uddelte en række producenter priser til deres partnere.

Check Point uddelte to priser. Den ene pris gik til Ezenta for at være den partner, der klarede sig bedst på kompetencer. Den anden pris blev givet til Netdesigns sikkerhedssælger Claus Fangel-Jensen for den største solopræstation.

RSA priste Axcess' sikkerhedschef Jørgen Hartig for at være en ildsjæl, der var god til at positionere fleksibiliteten i RSA's løsninger. Axcess fik også en pris fra Secure Computing for den ekstra store indsats, de havde ydet.

Sun vurderede CSC Consulting Group til at have den bedste newbizz-performance.

SMS Passcode kårede produktchef Piet Barner fra deres vært, DNS/Four Leaf som årets distributør fordi de havde udviklet markedet.

Symantec gav en pris til Topnordic, fordi de er den bedste til vækst, dedikering og fokusering.

Virtualiseringsproducenten Citrix havde en utraditionel tilgang til prisuddelingen. For det første valgte Citrix, at »alle forhandlere belønnes på grund af et meget flot Q3 med bedre priser«. Dernæst fik værten, DNS/Four Leaf en pris, fordi de havde indbudt til eventen »der bringer kanalen sammen«.

Endeligt gav Citrix også deres konkurrent VMware en pris. Fordi VMware havde åbnet markedet for servervirtualisering, havde det været med til at skabe Citrix' succes, lød begrundelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel