Den norske service gigant EDB Business Partner fik i 2005 et rekord på 201 millioner kroner.
EDB Business Partner, der fornyligt indtog i Danmark ved købet af Spring Consulting, fik dermed sit bedste resultat nogensinde.
»Vi havde en organisk vækst på fire procent på niveau med markedet«, udtaler den administrerende direktør Endre Rangnes til Computerworld Norge.
Selskabet omsatte i 2005 for 4.44 milliarder kroner og havde ved udgangen af 2005 en ordrereserve på næsten 12 milliarder kroner. De gode resultater betyder, at bestyrelsen fordobler udbyttet til aktionærerne.
EDB Business Partner ekspanderede kraftigt i 2005, og overtog udover Spring Consulting, BanqIT, Tag Systems, Datarutin, og Avenir. Dermed har EDB udvidet med næsten 1000 nye ansatte i Norge og Sverige.
»EDB Business Partner står nu veludrustet til at møde vores målsætning om at være den førende spiller i Norden på vores forretningsområde«, siger Endre Rangness.