Efter blot to og et halvt år som topchef i SAP har John Wookey valgt at forlade posten som chef for cloud-tjenester. Peter Lorenz overtager midlertidigt jobbet.
»Wookey stopper af personlige grunde. Han ønsker at tilbringe mere tid med sin familie og tænke over, hvad han ellers vil,« lød det fra SAPs talsmand Jim Dever til IDG News.
Selv har Wookey ikke ønsket at kommentere sin afgang.
Wookey kom til SAP i 2008 efter en fortid hos Oracle, hvor han var en af drivkræfterne bag ERP-platformen, Fusion Applications.