Artikel top billede

Komplex IT først i nyt IBM-partnerprogram

Danske Komplex IT bliver IBMs første nordiske Dynamic Infrastructure Specialty Partner i Norden.

Serverforhandleren Komplex IT er blevet certificeret som den første partner under IBMs nye partnerprogram, Dynamic Infrastructure Specialty Partner. Det er et program, der kræver en række certificeringer, som Komplex nu har hevet til huse.

»Komplex IT har en både dyb og bred viden om IBM’s produkter, og det glæder os, at de har valgt at investere i en overbygning af denne kompetence, så det hele bindes sammen med Dynamic Infrastructure-kompetencerne. Certificeringen giver Komplex IT et fælles værdigrundlag med IBM, som vi kan bruge til at arbejde endnu tættere sammen fremover. Vi har store forventninger til at levere flere løsninger, som reducerer omkostninger, øger servicniveauet og minimerer risikoen for nedetid, tab af data med mere,« udtaler partnerchef Ulla Theil fra IBM.

Hos Komplex IT fortæller direktør Jesper Jensen, at det er markedssituationen for serverkonsolidering, der har drevet forhandleren til at gå efter den nye partnerstatus.

»Markedet for optimering er rigtig stort lige nu, og vi har allerede fået 20 nye kunder ind i løbet af det første halve år. Men selvom mange er ude i effektiviseringer på grund af konjunkturerne, er denne type løsninger også noget, vi forventer vil fortsætte,« udtaler Jesper Jensen, der er administrerende direktør hos Komplex IT.

Han fortsætter:

»Den tidligere så kategoriske opdeling mellem hardware og software vil lige så stille forsvinde, efterhånden som kunder efterspørger løsninger, der i højere grad hjælper dem med at opnå en mere fleksibel og sammenhængende infrastruktur. For os giver det rigtig god mening at dygtiggøre os inden for dette område, da vi allerede har stærke spidskompetencer netop på infrastruktur.«

Samtidig med at Komplex IT får den nye partnercertificering, bliver selskabet også den første danske forhandler af IBMs nye virtuelle storageløsning IBM XIV.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere