Pornosite lukrerer på kasseret domæne

Et porno-site fisker trafik ud af et brugt domænenavn. Det er den korte forklaring på, at FDIH pludselig havde links til hårdkogt porno på sit ellers sobre websted. Selv regnede FDIH med, at organisationens site var blevet hacket.

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) ærgrer sig over et uheldigt sammenfald af omstændigheder, der resulterede til, at gamle link på organisationens websted, pludselig førte brugeren til porno.

Derimod var der ikke tale om nogen form for hacking, som FDIH først selv konkluderede, da organisationen blev gjort opmærksom på de famøse porno-link på sit websted.

Miseren er en illustration af, hvad der kan ske, hvis et domænenavn skifter ejer. Den viser samtidig, hvor stor en opgave det er vedligeholde et omfattende websted.

En porno-amerikaner

FDIH forklarer selv på forsiden af sit websted, hvorfor besøgende har kunnet støde på porno dér:

"De uheldige links på vores hjemmeside (som omtalt i Computerworld Online i dag) skyldes ikke hacking, men derimod, at vi linker til et domænenavn, som ikke længere er i brug af vores udbyder af streaming video. Dette domæne er uheldigvis blevet overtaget af en person i USA, der udbyder pornografisk materiale. Vi arbejder på - hurtigst muligt - at få fjernet linkene. Vi beklager de uheldige links og misforståelsen omkring deres eksistens."

Historien starter således i 2000, hvor FDIH ved en enkelt lejlighed besluttede sig for at videooptage en række taler på en høring, organisationen afholdt.

FDIH valgte selskabet MultiMedia Streaming til at stå for streaming. Videoklippene skulle kunne ses i en begrænset periode på FDIH's websted.

I marts 2001 skiftede MultiMedia Streaming navn til det mere mundrette Arkena. Selskabets direktør, Mads Kaysen, forklarer, at firmaet i samme åndedrag valgte at skille sig af med domænenavnet mmstreaming.com.

- Vi skulle ikke bruge det til noget længere. Siden er det åbenbart blevet købt af en slags domæneskraldemænd, der genererer hits og bannervisninger til deres pornoforretnig ved at gå efter domæner, der i forvejen er registreret af søgemaskiner, siger han.

Siden skulle være fjernet

Mads Kaysen betegner miseren som et interessant eksempel på, hvad der sker med de domænenavne, som bliver droppet. Og dem er der formentlig blevet en hel del flere af, siden DK Hostmaster i 2002 begyndte at lukke domæner, som ejeren havde forsømt at betale for.

- Det svarer måske til, at vi havde haft kontor på én adresse, hvor der flyttede et bordel ind efterfølgende, siger Mads Kaysen.

At FDIH indtil i dag stadig havde link til videotalerne fra høringen liggende på sit websted, skyldes en forglemmelse i administrationen af det særdeles omfattende site, organisationen driver.

FDIH's webleverandør, Onliners, har ingen andel i miseren. Men partner i firmaet, Jesper Ravnsgaard, vil gerne give et godt råd.

- Et firma bør have fokus på indholdet på sit site. Det kan handle om løbende at klikke sig igennem links og undersøge, om indholdet er relevant, siger Jesper Ravnsgaard.

Som eksempel på sådan en praksis nævner han advokatfirmaet Ret&Råd, som Onliners har leveret webpuliceringssystemet Neobuilder til. Det minder med jævne mellemrum minder de forskellige skribenter om at tjekke deres artikler med videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere