Miniudbud presser forhandlere

SKI-forhandlere må leve med, at de de faste priser kan sættes ud af spil, når ny regel om miniudbud træder i kraft 1. januar 2005. HP mener det bliver dyrere for alle, mens Fujitsu Siemens vil tage forhandlerne på råd.

SKI-forhandlere kan ikke længere regne 100 procent med faste priser og rabatter, når der skal sælges computere, tilbehør og netværksydelser til det offentlige.

Med de ny EU-udbudsregler risikerer forhandleren nemlig at få dikteret en ny pris på et givet parti fra dag til dag.

Reglerne åbner op for at den offentlige kunde kan gennemføre et såkaldt miniudbud på de større ordrer. Ved miniudbuddet indhenter kunden et nyt tilbud på en større enkeltleverance fra hver af de syv hovedleverandører på SKI's rammekontrakt.

Hos SKI er der begejstring for de ny regler, som man mener vil øge konkurrencen i IT-branchen væsentligt og dermed gavne de offentlige kunder, der sikres den lavest dagspris.
» Miniudbuddet kan med fordel benyttes, når den offentlige kunde ønsker at effektivisere sit indkøb, samtidig med at han får den bedste pris på markedet, siger Søren Jakobsen, der forventer en øget årlig omsætning på op mod 25 procent som følge af de nye regler.

Det er ifølge Søren Jakobsen alene vinderne af pc-rammekontrakten, der vil kunne byde ved miniudbud:
Dell, HP, Fujitsu Siemens, IBM, Apple, Topnordic og Atea.

»Men leverandørerne kan jo lave aftaler om at inddrage deres forhandler ved budgivningen, siger Søren Jakobsen, SKI.

Det er lige præcis hensigten hos Fujitsu Siemens, hvis direktør Lars Wørzner siger,
»Vi vil tage fat i den forhandler, der skal levere, inden vi afgiver et tilbud på miniudbud,« siger direktør Lars Wørzner, Fujitsu Siemens.

Samme hensigt har man hos HP, oplyser den ansvarlige for det offentlige segment, Peter Harder. Men han tror ikke på miniudbud som et godt instrument.
»SKI-aftalens værdi er netop, at man ikke behøver at sætte ordrer i udbud, idet der er indgået en fast aftale med det offentlige på faste attraktive priser. Med mini-udbud brydes der på dét og det vil desuden kun kræve yderligere salgstid for alle involverede og dermed øge udgiften for alle,« siger Peter Harder.

Forhandleren Atea, som sidste gang var en del af det anmeldte forhandlernet, har denne gang opnået status som selvstændig leverandør under SKI-rammeaftalen.

Atea behøver derfor ikke rette sin pris til efter leverandøren i tilfælde af miniudbud. Atea kan selv byde på de større ordrer ved miniudbudsrunder.
» Det giver os bestemt en konkurencemæssig fordel, at vi selv kan byde,« siger Frank Mortensen.
»Men i markedet sker der jo ofte ting på bekostning af andre,« tilføjer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere