Selvlærte IT-folks erfaring skal anerkendes

Danmarks 40.000 selvlærte IT-medarbejdere skal have anerkendt deres erfaring, så den kan afkorte studietiden, når de tager en IT-uddannelse. Det forslag kom frem på en høring, og det støttes af de radikales IT-ordfører, Morten Helveg Petersen.

Giv rabat på studieår til de IT-selvlærte, der er blevet motiveret for en formel IT-uddannelse. Sådan lyder et forslag fra den selvlærte systemadministrator, Nikolaj Greffel.

Han repræsenterede Danmarks omkring 40.000 IT-selvlærte på en høring torsdag om IT-arbejdsløshed.

Selv har Nikolaj Greffel et job, han trives med, som systemadministrator i bredbåndsselskabet Arrownet.

Men han kan alligevel blive bekymret på sine egne og sine ligemænds vegne, når han ser, hvordan joblandskabet har forandret sig de senere år.

- Jeg er noget urolig. Hvis jeg mister mit job, får jeg måske et stort problem, fordi jeg står uden papirer på, hvad jeg kan, sagde Nikolaj Greffel.

Radikalt gehør

Han er derfor begyndt at overveje at blive udrustet med IT-eksamenspapirer. Men han finder det rimeligt, at hans og andres erhvervserfaring anerkendes og udløser såkaldt merit på IT-uddanelser, så han ikke skal starte helt forfra.

Nikolaj Greffels egen IT-karriere startede for nogle år siden, da han fik job som hotline-supporter i Telia. Siden har han også arbejdet i Jubii og PCB Systems.

Forslaget om merit til selvlærte vandt generelt gehør på høringen - blandt hos den radikale IT-ordfører Morten Helveg Petersen, som gav udtryk for, at merit, efteruddannelse og videreuddannelse er vejen frem for IT-sektoren.

Merit-tanken kommer formentlig også med i det idékatalog, som fagforeningen HK udfærdiger på baggrund af høringen.

Anbefaling og erfaring vigtigere en eksamen

En af selvlærte Nikolaj Greffels tidligere arbejdsgivere var til stede blandt tilhørerne på høringen. Han bestred, at eksamenspapirer var afgørende set med arbejdsgiverøjne.

- Jeg kigger mere på erfaring end på, om en ansøger har en formel uddannelse, sagde Urs Kent, som er direktør i UK Holding og havde Nikolaj Greffel ansat i firmaet PCB Systems.

Urs Kent anbefalede selvlærte at være omhyggelige med at få udtalelser fra deres arbejdsgivere og angive dem som referencer i jobansøgninger.

Arbejdsgiverne bør bekoste uddannelse

Videreuddannelse er også arbejdsgivernes ansvar, sagde en fagforeningsrepræsentant i høringsdebatten.

Erik Lykke, formand for Samdata i HK, undrede sig højlydt over en brug-og-smid-væk-mentalitet på IT-arbejdsmarkedet.

- For mig at se reagerer IT-branchen i total panik i disse år. Arbejdsgiverne famler i blinde, blodsuger folk for arbejdskraft og fyrer dem med en halv eller hel million i baglommen. Hvorfor satser man ikke i stedet for at satse på at dygtiggøre og efteruddanne - det er jo billigere end at fyre, sagde Erik Lykke.

Der kom dog intet svar på hans spørgsmål, for der var ikke mange af IT-branchens arbejdsgivere til stede ved høringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere