Ifølge bloggen Wiihaveaproblem.com er ødelagte fladskærme en af de mest almindelige skader, når der står en Wii i stuen.
Siden har offentliggjort en liste over de mest typiske skader og knuste fladskærme står højt på listen.
Med spillekonsollen Nintendo Wii er det slut med at sidde stille foran fladskærmen. For at udkæmpe en boksekamp, skal brugeren selv udføre slagene med controlleren i hånden, og når adrenalinen pumper, er det let at komme for tæt på skærmen.
Ifølge bloggen har 18 skærme indtil videre ladt livet, som følge af intens Wii-brug. Derudover har Wii talrige personskader og knuste lamper på samvittigheden.
Besøg Wiihaveaproblem.com her.
Skade: | Antal rapporter |
Ødelagte stropper | 40 |
ødelagte skærme | 18 |
Ødelagte kontroller | 17 |
Personskader | 16 |
Ødelagte lamper | 6 |
Ødelagte vægge | 6 |
Ødelagte Wiis | 5 |
Skadede kæledyr | 2 |