Sorø har ikke styr på databeskyttelse

Datatilsynet giver borger ret i, at det halter med databeskyttelsen i Sorø.

Sorø Kommunes embedsmænd har slet ikke haft styr på databeskyttelsen.

Det konkluderede en borger fra den midtsjællandske kommune sidste år. Borgeren havde fået tilsendt ukrypterede emails og breve med følsomme oplysninger på andre personer. Nu giver Datatilsynet borgeren ret og serverer en krads kritik for kommunen.

"Samlet set finder Datatilsynet den manglende efterlevelse af persondataloven meget kritisabel,"skriver Datatilsynet i et brev til kommunen.

Foruden generel sjusk og lemfældig omgang med borgernes følsomme oplysninger, havde en hel afdeling konsekvent ignoreret databeskyttelsen og sendt ukrypterede emails til borgerne med følsomme oplysninger. 

Kommunen forsvarede sig med, at mange familier selv valgte at kommunikere via mail. Derfor valgte socialrådgiverne og deres gruppeleder at besvare og fremsende mails.

Det stred mod kommunens politik, som læner sig op ad lovgivningen og altså forbyder ukrypterede mails med personfølsomme informationer, og Sorø Kommune har nu fortalt de ansatte, at de ikke må sende de forbudte emails. Kommunen har også taget initiativ til at få installeret et program, så der fremover kan kommunikeres med sikker e-mail direkte fra den enkelte medarbejders e-mail.

Datatilsynet svarer, at loven skal holdes, selv om forældrene måske selv sender ukrypterede mails.

Borgeren, der klagede til Datatilsynet over sin kommune, havde ekstra grund til at være fortørnet. Kommunen havde i flere omgange sendt følsomme breve til de forkerte borgere.

Klageren havde opdaget, at et brev som skulle være havnet hos vedkommende ved en fejl var blevet sendt til en helt anden borger. I forbindelse med en aktindsigt havde borgeren også modtaget personfølsomme oplysninger på en helt anden borger.

Det sker desværre, når tingene går for hurtigt, lyder kommunens undskyldning over fejlen, som de kalder utilgivelig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere