Artikel top billede

SCT-køb gør Atea til ny dansk storage-kæmpe

Samtidig med opkøbet af SCT samler Atea sin server- og storageforretning i en stor enhed, som får en samlet årsomsætning på 700 millioner kroner.

Atea opretter en ny samlet forretningsenhed for server-, storage-, backup- og arkiveringsløsninger. Den nye enhed har fået navnet Atea Server & Storage Solutions og består af aktiviteterne fra datterselskabet dmsave, det nuværende Data Center Solutions plus den netop opkøbte forhandler SCT A/S.

Den nye enhed kommer til at bestå af 60 medarbejdere og får ifølge en pressemeddelelse en samlet årsomsætning på 700 millioner kroner og kommer dermed til at stå for mere end hver ottende krone, der ryger gennem kasseapparatet hos Atea.

Afdelingsdirektør Poul Bærentsen siger, at den nye enhed er udtryk for at de forskellige forretningsområder smelter sammen, og at Atea på denne måde samler de rigtige kompetencer på et sted.

»SCT er blandt andet rigtigt dygtige inden for storage og backup på teknologier som Netapp og Commvault. Og netop disse teknologier ønsker vi at opprioritere i Atea. Derudover passer vores virksomheder også sammen kulturelt, hvilket er et af de vigtigste fundamenter, når vi skal bygge de bedste løsninger til kunderne,« siger Poul Bærentsen.

De 22 medarbejdere fra SCT fortsætter alle i job i Ateas afdelinger i Århus og Ballerup. Den hidtidige SCT-direktør, Peter Laursen, får titel som salgschef. Han fortæller, at SCTs forretning har været baseret fifty-fifty på salg af infrastruktur og services, og at man tager en god portefølje af enterprisekunder som eksempelvis Saxo Bank og Region Sjælland med ind i Atea.

»Muligheden for at blive en central del af den nye Server & Storage-enhed i Atea var udslagsgivende for vores beslutning om at sælge SCT. Man kan godt have et billede at, at Atea bare er én stor forretning, men de enkelte afdelinger kører meget autonomt og kundeorienteret, så vi glæder os til møde vores nye kolleger og få vores løsninger ud til en række kunder, som vi hidtil har haft svært ved at komme i kontakt med,« siger Peter Laursen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere