Kun plads til specialiserede IT-investeringer

Det er slut med, at de store IT-virksomheder skyder med spredehagl, når de investerer i nystartede virksomheder. Fremover vil de kun investere i teknologi, som ligger tæt op af deres egen forretning, fastslår brancheeksperter.

Fremover vil de store IT-virksomheder nøjes med at investere i nystartede selskaber, som ligger tæt op ad deres egen forretning.

Det fastslår en række af branchens eksperter, efter Mærsk Data har besluttet at lukke sit ventureselskab, Venture IT.

Selve lukningen er der ifølge IT-Brancheforeningens direktør, Jakob Lyngsø, ikke nogen forkert signalværdi i.

- Mærsk Data siger jo bare, at investeringerne fremover skal være direkte relateret til virksomheden. Man vil kun investere i de selskaber, hvis brik passer ind i Mærsk Data Gruppens eget puslespil, siger han.

Jakob Lyngsø mener, at Mærsk Data blot er det seneste eksempel på en udvikling, der er kendt i udlandet.

- Det er udtryk for en normalisering af IT-branchen, at virksomhederne koncentrerer sig om investeringer, der hænger nøje sammen med deres eksisterende forretning, siger direktøren for IT-Brancheforeningen.

Ventureselskaber skal blive længere

Administrerende direktør i Internet Ventures Scandinavia (IVS), Lars Bruhn, peger på, at ventureselskaberne på grund af det ændrede økonomiske klima skal sørge for porteføljeselskabernes drift i længere tid.

- For to år siden talte man om, at ventureselskaberne skulle understøtte et selskab i to til tre år. Nu er perioden fem til syv år. Det har tvunget alle ventureselskaber til at vurdere deres forretning og portefølje igen, siger han.

Det bliver ifølge Lars Bruhn illustreret af, at i 2002 investerede 70 procent af de europæiske ventureselskaber kun i ét nyt selskab.

- I krisetider er der desuden også en tendens til, at virksomheder rykker sammen om deres kerneforretning. Det er vel det, som Mærsk Datas beslutning er udtryk for, siger Lars Bruhn.

Forsker: Strategiske investeringer vinder frem
På Institut for ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København forsker Ph.D-kandidat Christian Vintergaard i større virksomheders ageren på venturemarkedet.

Området kaldes "corporate venture" i modsætning til rene ventureselskaber som IVS og hedengangne 2M Invest. Inden for corporate venture er tendensen, at virksomhederne fokuserer på strategiske investeringer.

- De skyder penge i selskaber, der har udviklet teknologi, som virksomheden selv har brug for eller vurderer, at den får brug for, forklarer Christian Vintergaard.

I dotcom-perioden arbejdede virksomhederne også med finansielle investeringer. Målet var enten at få en gevinst ved at sælge porteføljeselskaberne eller opnå et afkast fra salg af selskabernes produkter.

Strategiske investeringer giver størst afkast

Men udenlandske erfaringer fra især USA viser, at de strategiske investeringer på langt sigt er de mest succesrige, fordi de er tænkt ind i den eksisterende forretning, oplyser Christian Vintergaard.

- Derfor synes jeg, at Mærsk Datas træk lyder meget logisk, siger han.

Der er flere fordele ved at skaffe ny viden gennem opkøb af virksomheder i de meget tidlige faser af deres udviklingsforløb, påpeger forskeren. En intern forskningsafdeling kan i nogle tilfælde begrænse sin egen kreativitet, fordi medarbejderne er præget af, hvordan virksomheden hidtil har arbejdet.

- Derfor er corporate venturing-aktiviteter ofte rettet mod at skabe den nødvendige grad af innovation for at sikre den etablerede virksomheds vækst og overlevelse, forklarer Christian Vintergaard og tilføjer:

Relevant link

Undersøgelse: "Det danske venture
kapital marked - en oversigt anno 2000" af Jon Pedersen og Christian Vintergaard, 2001 (pdf)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere