»Vi må sige at, axcess har udvist en utrolig dedikeret og målrettet indsats. Kun én anden dansk Cisco partner har indtil videre opnået IP Telephony Revised status. Axcess er yderst fokuseret på at sælge IP-telefoni og har nu den optimale kompetence,« udtaler administrerende direktør i Cisco Danmark, Niels Christian Furu.
Axcess fortsætter med IP-telefoni-satsningen.
»Vores satsning sammen med Cisco har vist sig at være en god investering. Vi har på 3 ½ år opnået en væsentlig markedsandel i mid enterprise-markedet. Dette har sikret Axcess en unik position. Vi vil fortsætte det tætte samarbejde med ekstra fokus på IP-telefoni,« udtaler administrerende direktør i Axcess Stig Abildsø.
IP Telephony Revised og Routing & Switching specialiseringerne består af henholdsvis 18 og 5 tests, hvor det sikres, at både salgsstyrken samt service- og installationskompetencen er opdateret på den seneste viden inden for IP-telefoni og Routing/Switching, oplyses det.