Det har været et vellønnet job at lede Nordens største forhandlerhus. Ementor chefen Jo Lunder har oplyst til norske Dagens It, at han har tjenet omkring 10,6 millioner kroner i løn i perioden, hvor han har været ansat i Ementor/Topnordic.
Foruden den egentlige løn har Jo Lunder også haft en heftig indtjening på salg af aktioeoptioner. I marts solgte den nu tidligere koncernchef 600.000 optioner og indkasserede i den forbindelse 22,9 millioner kroner. Så samlet set har Jo Lunder tjent 33,5 millioner kroner i sin tid som koncernchef.
Ementorkoncernens aktie har været på himmelflugt siden virksomheden blev fusioneret med Topnordic og Atea. Aktien er steget med cirka 60 procent. Dog har meldingen om Jo Lunders afgang sendt aktien ned med 2,5 procent i dag.