Norsk tele-firma ser et hul på det danske marked

Norske Intelecom træder ind på det svenske, engelske og danske marked med totalleverancer af datakommunikation til det offentlige og erhvervslivet.

De norske ejere af Consorte smelter firmaet sammen med Intelecom i Sverige, England og Danmark. Det skal skabe en totalleverandør af tele- og datakommunikationsløsninger på det skandinaviske marked og dermed konkurrere med blandt andet TDC.

»Consorte har i lang tid leveret web-baseret telefoni og hosted løsninger og omstillinger. I fjor købte vi Intelecom, der er ledende teleleverandør. Efter en vellykket integration i Norge sidste år har vi valgt at gøre det samme i hele Norden,« siger Martin Vedeler, der er Intelecoms administrerende direktør i Danmark, til Comon.dk.

Samtlige landekontorer skifter navn til Intelecom i denne måned. Det danske Consorte-kontor har i øjeblikket en omsætning på 15 millioner kroner, men ambitionen er at nå en omsætning på 100 millioner kroner inden for to til fire år.

Det høje ambitionsniveau betyder, at man i løbet af fire år vil have pungen fremme og opkøbe andre selskaber.

Med nuværende 170 ansatte i de skandinaviske lande og en årlig omsætning på 370 milioner kroner kan det umiddelbart være svært at se, hvordan Intelecom for eksempel skal gå i clinch med firmaer som TDC, Netdesign og KMD.

»Der er nogle virksomheder, der er for små til TDC. Dem skal vi have fat i. Vi er ikke så store, og vi har heller ikke en ambition om at blive det. Vi vil gerne kunne tilbyde fleksibilitet og hurtige løsninger,« siger Martin Vedeler.

Han understreger, at Intelecom i mange tilfælde også vil samarbejde med TDC og andre virksomheder, da firmaet betragter sig selv som en system-integrator.

»Virksomhederne efterspørger løsninger der spiller sammen med for eksempel CRM, backup og så videre. Og de vil gerne have et »single-point of contact«. Det er en konvergens, som vi imødekommer. Mange virksomheder er tidligere blevet kastet mellem forskellige leverandører af for eksempel telefoni, software og så videre, hvis der er problemer. Vores kunder skal bare henvende sig til os, og så overtager vi problemet,« forklarer Rune Elvang, der er firmaets danske salgsdirektør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere