IBM i dobbeltspil med dansk broker

IBM skærper kontrollen med danske partnere, men har samtidig europæisk aftale, som sender varer ud i kanalen via brokeren DCC. Det ærgrer IBMs danske partnerchef at hun ikke kan se DCC i kortene.

Samtidig med at IBM har skruet op for kontrollen med salgskanalen sender it-gigantens europæiske afdeling varer gennem brokeren Dansk Computer Center (DCC) udenom sine officielle distributører og forhandlere.

DCC er ikke dansk IBM-partner, og dermed har IBMs danske kanalorganisation ikke mulighed for at kontrollere, om DCC overholder spillereglerne i kanalen på lige fod med almindelige IBM-partnere.

Hullet i salgskanalen irriterer IBMs danske kanalchef, Ulla Theil, der gerne vil kigge DCC og andre brokere i kortene.

»Jeg er ikke begejstret for den rolle, som brokere som DCC spiller på det danske marked. De fører sig næsten frem som autoriserede IBM-distributører. Det fører til, at kunderne får produkter, som ikke lever op til vores kvalitetskrav, hverken når det gælder indhold eller service,« siger Ulla Theil, som i øvrigt føler sig overbevist om, at øget kontrol med brokerhandlen ville afsløre ulovligheder.

»Hvis jeg kunne gennemføre audits hos brokere, ligesom vi gør hos vores autoriserede partnere, er jeg helt sikker på, at vi kunne finde varer, som ikke er i orden,« siger hun.

Alligevel har hun valgt at leve med, at IBM på den ene side strammer op over for sine officielle partnere, samtidig med at koncernen sender varer ind i den danske kanal udenom sin egen nationale kanalorganisation.

»Aftalen med DCC er indgået på europæisk niveau, og det har jeg ingen indflydelse på. Det er nu engang sådan virkeligheden ser ud, så det er en aftale, jeg respekterer. Men jeg kunne da godt ønske mig, at de varer endte et andet sted end i Danmark,« siger Ulla Theil. IBM har det seneste år arbejdet målrettet på at rydde op på det såkaldte »grå hardwaremarked « med en mere ensartet prispolitik og øget produktkontrol.

 

Læs mere i det trykte CRN, der udkommer i dag.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer