Artikel top billede

CSC vil droppe Prosa-overenskomst

Efter flere måneders konflikt mener CSC, at de nu kan droppe overenskomsten med Prosa . I stedet vil it-giganten lave en aftale med HK.

CSC og Prosa deler ikke længere overenskomst. Det har den amerikanske virksomheds danske selskab ved middagstid i dag meddelt fagforeningen.

Nu har de to parter frem til den 27. maj 2011 kl. 12.00, altså få dage før en storstrejke kan gå i gang, til at vedtage en ny overenskomst. Ellers vil CSC tegne overenskomst med HK/Privat, lyder truslen fra CSC.

Dermed bejler CSC til Prosas gamle rival, som via underforbundet HK/Samdata længe i et vist overlap har konkurreret om samme type medlemmer.

Den it-overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/PRIVAT, som CSC vil underskrive, er dog ikke nok til CSC's ansatte. Oven i standardoverenskomsten vil virksomheden tilbyde deres ansatte nogle yderligere fordele.

”Det er vigtigt at understrege, at CSC ønsker, at det arbejde, der hidtil har været dækket af overenskomsten mellem CSC Danmark A/S og PROSA-foreningerne, også fremover skal være dækket af en overenskomst. De medarbejdere, der har været ansat på PROSA-overenskomst, vil blive tilbudt ansættelsesvilkår, som svarer til minimum HK-overenskomsten”, siger administrerende direktør og COO i CSC Danmark A/S, Carsten Lind.

CSC ønsker at lægge låg på konflikten, hvor de har forsøgt at presse Prosa til acceptere dårlige fratrædelsesvilkår end de nuværende. Prosa har på sin side afvist forringelser i tryghedsaftalen og anklager CSC for at have planer om at afskedige et stort antal medarbejdere for at outsource arbejdspladserne til eksempelvis Indien.

"Det er vigtigt, at vi nu får skabt ro omkring overenskomstsituationen og får afsluttet denne konflikt. For mange medarbejdere i CSC Danmark er det et hårdt pres at arbejde på en konfliktramt arbejdsplads. Mange medarbejdere er organiseret i andre forbund og er derfor ikke involveret direkte i konflikten. De kan heller ikke være tjent med at konflikten fortsætter," siger CSCs Carsten Lind.

CSC’s frigørelse vil muligvis blive bragt til arbejdsretten af PROSA. En afgørelse i arbejdsretten tager typisk fire til seks uger, vurderer CSC.

CSC fortæller, at virksomheden giver Prosa "et sidste tilbud" om en ny aftale. Betingelserne i den nye aftale er minimum de samme som i overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK/Privat. Svarer PROSA ikke på dette tilbud, vil CSC tiltræde HK-overenskomsten.

Til CRNs søstermedie ComON siger Lars Lundsgaard, projektdirektør i CSC, at CSC har informeret HK om, at virksomheden ønsker at indgå overenskomst med HK, hvis Prosa ikke går med på CSC's krav.

"Det har de ikke sagt noget om endnu. Vi kan ikke sige endnu, om vi kommer til at indgå en aftale med dem som modpart."

Ifølge Lars Lundsgaard kan CSC dog vælge at tilslutte sig HK's overenskomst egenhændigt - altså uden at HK's samtykke. CSC foretrækker dog stadig at lave en aftale med Prosa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere