Virgin er klar med 400 mbit/s internet

Britiske Virgin Media er teknisk klar til at levere 400 mbit/s over kabel-tv-nettet.

Den britiske kabel-tv-operatør Virgin Media er teknisk set klar til at levere internet-forbindelser til sine kunder med en hastighed på fænomenale 400 megabit i sekundet. Med dén hastighed kan et musikalbum hentes på et sekund eller en HD-film på et par minutter.

Virgin Media fortæller i et interview med BBC, at man har modemer og routere, der kan understøtte 400 mbit/s. Men der er ingen konkret dato for, hvornår englænderne vil få de hurtige forbindelser.

I stedet vil Virgin Media koncentrere sig om at levere internet med 100 mbit/s til sine kunder inden årets udgang. Selskabets kabel-tv-net dækker 12,6 millioner husholdninger fordelt over hele Storbritannien.

Den høje hastighed bliver mulig takket være EuroDOCSIS 3.0 standarden, hvor der – i hvert fald teoretisk – ikke er nogen begrænsning på den maksimale hastighed.

Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad hastigheden skal bruges til. Virgin Media ser en fremtid, hvor cloud computing finder vej til de private hjem.

”Det vil fjerne folks it-problemer. Lektier, billeder, film vil blive opbevaret i skyen og folk behøver ikke tænke på deres maskines begrænsninger,” siger Kevin Baughan, der er ansvarlig for den tekniske strategi hos Virgin Media.

Andre muligheder kunne være 3D-multiplayer-spil, hjemmearbejde og private telekonferencer, mener kabel-tv-selskabet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere