Svenske WM-data fyringer får ikke indflydelse i Danmark

I sommer købte WM-data den nordiske afdeling af firmaet Atos Origins, der har 1.150 ansatte i Sverige. 300 af dem må nu forlade deres poster, på grund af overlapninger i organisationen. Danmark bliver ikke berørt.

»Vi har arbejdet i to-tre måneder med organisationen, og vi kan konstatere, at overlapningerne med Atos var større end vi først troede. Og det er positivt, det giver os endnu større syngergigevisnter,« siger WM-datas svenske direktør Crister Stjernfelt til di.se.

Fyringerne får ingen betydning i Danmark, nærmest tvært imod fortæller Jesper Scharff, der er ansvarlig for WM-data i Danmark.
»Det kommer ikke til at få nogen indflydelse i Danmark. Vi søger derimod folk lige nu. Jeg mener vi har omkring 20 eller 30 stillinger vi skal have besat. Vi ser positivt på markedet i Danmark, så der er bestemt ingen planer om afskedigelser,« siger Jesper Scharff til CRN.

Lige nu forhandler WM-data om opsigelserne og målet er at kunne informere de berørte medarbejdere i løbet af september. Afskedigelserne kommer både til at finde sted blandt WM-data medarbejdere og blandt dem der tidligere tilhørte Atos Origins Nordic.
»Det drejer sig om medarbejdere på alle områder, dog flest inden for administration, salg, ledelse, drift og overvågning,« siger Crister Stjernfelt til di.se.

Afskedigelserne forventes at koste WM-data et engangsbeløb på omkring 175 millioner svenske kroner. I den anden ende forventer virksomheden at kunne spare omkring 150 millioner svenske kroner om året, fra andet halvår 2006.
»Jeg mener at de første tal viste at der skulle afskrives cirka 100 millioner svenske kroner, og det er altså blevet til 175 millioner nu,« siger Jesper Scharff.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere