Oracle-partnere venter på afklaring

Købet af Peoplesoft er klogt, men Oracle bliver nødt til at vise vejen til de nye forretningsmuligheder, mener partnere.

(opdateret) Oracles overtagelse af Peoplesoft for 58 milliarder kroner vækker ikke de stærke følelser hos Oracles danske partnere. Dels fordi man afventer nærmere besked fra Oracle om, hvad der skal ske, og dels fordi det er den umiddelbare vurdering, at Peoplesoft ikke sælger så godt i Danmark.

Oracle har fra den amerikanske topledelses side lovet at bevare Peoplesoft to ERP-linier Enterprise 9 og Enterprise One 6, og at tage sig godt af Peoplesofts kunder.

Hos Wm-data, der med sine 220 Oracle-folk er en af Oracles største partnere herhjemme, er firmaets direktør Jesper Scharff positiv over for Oracles investering.

»Det er et godt træk, Oracle har taget. De er presset af SAP og nedefra kommer Microsoft, men med Peoplesoft, som er store i USA, får Oracle mere vægt. Og hvis Oracle styrkes, er det vel en fordel for Oracle-partnerne,« siger Wm-datas direktør Jesper Scharf.

WM Data har ikke planer om at tage Peoplesoft på programmet her og nu, og hvad der konkret kommer til at ske er endnu uklart for Jesper Scharff
»Vi afventer besked fra Oracle om, hvad fusionen kommer til at indebære. Det må være op til dem at forklare, hvad det kommer til at betyde,« siger han.

Hos Oracle-partneren Consit står man heller ikke på spring for at få Proplesoft på hylden. Firmaets salgsdirektør Anders Engdal anderkender slet ikke, at Peoplesoft er den del af Oracle endnu.
»Peoplesofts markedsandel i Danmark er jo forsvindende lille, så vi har besluttet os for kun at koncentrere os om Oracles produkter, indtil vi hører andet. Vi har slet ikke kendskab til Peoplesofts produkter,« siger han.

CSC Danmark er en af de få, som både har Oracle og Peoplesoft i sit sortiment. Firmaets kommunikationschef Markus Bjørn Kraft lægger ikke skjul på, at Peoplesoft indtil har spillet en mindre rolle på det danske marked.
»Vi har ikke solgt så meget Peoplesoft, men mest store Oracle-løsninger. Men det bliver meget interessant at se, hvordan Oracle udvikler sig og om de kan levere mere med Peoplesoft, og det kan blive bedre for os,« siger kommunikationschef Markus Bjørn Kraft, CSC.

Hos Oracle Danmark ønsker man ikke at kommentere fusionen - heller ikke, hvilke konsekvenser, den får for de danske partnere. Direktør Stig Jørgensen henviser dog til tidligere udmeldinger, hvoraf det fremgår, at Oracle vil gøre sig store anstrengelser for at »nurse« Peoplesofts eksisterende kunder.

Peoplesofts danske direktør, Bendt Storch, oplyser, at han heller ikke har mulighed for at kommentere fusionen.

»Vi ved ikke ret meget endnu og har fået pålæg om ikke at udtale os. Vi må heller ikke tale med Oracle og de må ikke tale med os, så der er ikke så meget at sige endnu,« siger Bendt Storch.

I modsætning til Oracle-partnernes opfattelse har Peoplesoft faktisk en anselig tilstedeværelse på det danske marked. Det danske kontor, der blev etableret for to år siden, beskæftiger i dag 20 medarbejdere og kundeporteføljen tæller en lang række større virksomheder som blandt andre Coloplast, TDC, Pfizer, Danske Bank, Electrolux og Topnordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere