Newsbooster truer med at bruge stråmand

Nyhedssøgetjenesten Newsbooster truer nu Danske Dagblades Forening, som snart møder selskabet i rettten igen: Hvis I ikke vil indgå nogen aftale med os om en betalingsmodel, får vi en partner i Singapore, langt fra den danske lovgivnings rækkevidde, til at drive Newsbooster i Danmark, siger medstifter Nicolai Lassen.

Newsboosters indædte kamp mod Danske Dagblades Forening om nyhedsøgestjenesten baseret på dybe links til medier på nettet tager nu en ny drejning.

- Vi vil ikke fremstå som nogen, der flygter ud af landet, sagde Nicolai Lassen fra Newsbooster for blot fem måneder siden, da Computerworld Online spurgte ham, om han ville omgå dansk lov ved at flytte sin nyhedssøgetjeneste til udlandet.

Men nu truer Newsboosters medstifter alligevel med at vende på en tallerken. Et tab fra egen lomme på en million kroner er ved at gøre ham mør. Og han er træt at bruge så megen tid på jura frem for forretning.

Udmattet

Nicolai Lassen erkender, at det er lykkedes Danske Dagblades Forening (DDF) at trætte folkene bag nyhedssøgetjenesten i Danmark.

- Vi må konstatere, at DDF har kørt en strategi om at udmatte, og det er lykkes. Så nu opgiver vi at kæmpe videre mod DDF. Vi håber på at kunne indgå en aftale med en betalingsmodel for dybe links med DDF eller med udvalgte danske medier. Ellers må jeg vælge Singapore-modellen, som konkurrenterne har gjort, siger Nicolai Lassen med henvisning til konkurrenten Visator.

Singapore-modellen består i at flytte en tjeneste med dybe links til en partner med base i Singapore, som derfra driver både server og administration. Dermed kommer tjenesten ikke i karambolage med det fogedforbud, som DDF har fået nedlagt mod Newsbooster herhjemme.

Adspurgt om Singapore-modellen er lig med at bruge en stråmand, svarer Nicolai Lassen:

- Ja.

Men han mener, at det er modparten, der bør besinde sig.

- Danske Dagblades Forening kaster kontrollen med dybe links af danske hænder, hvis de ikke vil indgå nogen aftaler med tjenester som os, begrunder Nicolai Lassen.

Kan dele mikrobetalinger

Han fastholder dog, at han foretrækker at dele i porten med Danske Dagblade frem for at rykke tjenesten til Singapore.

Løsningen kunne være, at tjenester som Newsbooster får ret til at linke dybt til nyhedsartikler på danske medier, sådan at en brugers klik på linket for at læse selve artiklen udløser en mikrobetaling, som så deles mellem dagbladet og Newsbooster.

Newsbooster mødes med Danske Dagblades Forening 9. december i Sø- og Handelsretten i den retssag, der nu har varet i over et år. De første slag i retten har avisorganisationen vundet i form af et fogedforbud mod dybe links til sine medlemmers netmedier.

Direktøren har sagt farvel

Allerede inden retssagen mellem partnerne har fundet en udgang, har ejerkredsen bag Newsbooster i Danmark taget den beslutning af lukke sit selskab i Danmark, Newsbooster ApS, per 31. december i år. Selskabet stod dog i forvejen til tvangsopløsning på grund af manglende indlevering af regnskab.

Samtidig har den hidtidige direktør, Anders Lautrup-Larsen, sagt farvel til selskabet. Han arbejder nu midlertidigt i et vikariat i teleselskabet Orange.

Nicolai Lassen stiger i dag ombord på et fly til London, hvor han har stiftet selskabet Newsbooster Ltd. Derfra vil han forsøge at drive Newsbooster videre i en ny form med fokus på salg af søgeteknologi til firmaernes intranet.

Desuden arbejder Newsbooster på at oprette et franchise-selskab i Japan med landets tredjestørste teleselskab og på at oprette aktiviteter i Holland, Spanien, Rusland og Indien.

Selve søgetjenesten vil forsætte, men med base i London, med mindre retssagen mod Newsbooster ender med en dom, der gør den ulovlig. Så vil Newsbooster få adressse i Singapore.

Aviser vil gerne drøfte samarbejde

Danske Dagbladet Forening tager forsigtigt imod Newsboosters oplæg til forhandling om at dele i porten.

- Vi vil gerne indbyde Nicolai Lassen og co. til forhandlinger om betaling for Newsboosters brug af vores medlemmers materiale, siger jurist Holger Rosendal, DDF.

Han vi ikke forholde sig til udmeldingen om, at Newsbooster vil bruge stråmand i udlandet, hvis det ikke lykkedes at få en aftale med DDF.

- Det har jeg ingen kommentar til. Det må vi se på, når og hvis det sker, siger Holger Rosendal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere