Dansk datalog på IT-mission i Uganda

Der er bogstaveligt talt milevid forskel på at være projektleder i TDC i Danmark og IT-ansvarlig for missionærer i Uganda. Men IT, internet og mobiltelefoni vinder også frem i et fattigt østafrikansk land, fortæller "IT-missionæren", Per Østergaard.

6432 kilometer sydpå er han rejst. Til et land, hvor IT endnu langt fra er hvermands eje. Til et land, hvor proportionerne er noget anderledes end herhjemme i Danmark. Hvor det er mere almindeligt at befinde sig under fattigdomsgrænsen end at have en emailadresse.

Datalogen Per Østergaard har taget to års orlov fra sit job som projektleder i TDC Services.

Nu har han været IT-ansvarlig og IT-underviser på et missionskontor og en skole i Ugandas hovedstad Kampala i lidt over et år. Som IT-missionær forkynder han ikke noget evangelium, han forkynder IT.

- Det er sjovt og spændende at være hernede og arbejde. Jeg føler, at jeg giver noget IT-viden videre ved at hjælpe med alverdens dagligdags IT-problemer og ved at træne dem i at bruge IT. Selv får jeg mulighed for at arbejde med mange forskellige områder, fortæller Per Østergaard.

Per Østergaard laver altså ikke højtspecialiseret IT-arbejde i Uganda, selvom han har en kandidatgrad i datalogi og informationspsykologi fra Københavns Universitet.

I Uganda arbejder han snarere som en slags IT-vicevært. Altmuligmanden fra Danmark, der får IT og teknik til at virke. Alligevel bruger han sin uddannelse.

- Man behøver ikke være datalog for at lære folk, det jeg gør her. Men jeg bruger da discipliner, jeg lærte på universitetet; Nemlig at sætte mig forholdsvis hurtigt ind i tingene, analysere problemstillinger og bevare overblikket, vurderer Per Østergaard.

Email der af og til virker

Per Østergaards arbejdsgiver i Uganda er en global fælleskirkelig missionsforening, Mission Aviation Fellowship (MAF), der primært arbejder med at flyve rundt med både lægehjælp og missionerende præster til svært fremkommelige nødlidende og krigshærgede egne på kloden.

Sådan en omkringfarende organisation har også et stort kommunikationsbehov. Blandt andet i Uganda. Her er der borgerkrigsagtige tilstande i den nordlige del af landet, der grænser op til Congo og Sudan. Det danske udenrigsministerium fraråder, at man rejser i en lang række områder i Uganda.

Kampala


Dette blodige alvor kan måske forklare, hvorfor det kan det kan være svært at få ørenlyd for, at en abonnementsbetalt email-tjeneste volder problemer. Sådan en driver MAF for missionærerne i Uganda, og den har Per Østergaard ansvaret for.

- Vi har haft ufatteligt mange problemer med vores emailservice, der jævnligt svigter. Nu er der gået et år, uden at udbyderen har fundet en løsning på det. Jeg kan bare råbe og skrige. Det er noget af det, der kan give mig mavekramper og stress. Men jeg har da klart lært noget om tålmodighed hernede, siger Per Østergaard.

Selv har han adgang til sin TDC-arbejdsmail via en VPN-klient. På missionskontoret i Kampala har Per Østergaard såmænd også en 24 timers internetforbindelse, fax, mobiltelefon og andet moderne kontorudstyr, som fungerer fint.

Kæmpe kløft

Per Østergaard får stillet en bolig til rådighed under sit ophold og får et mindre vederlag. Men en tredjedel af de 23 millioner ugandere lever under fattigdomsgrænsen.

- Der er en meget stor kløft mellem den hvide del af befolkningen og den sorte. Stort set alle hvide har pc og også mobiltelefon. Men andre har ikke til dagen og vejen, siger IT-missionæren.

Han gør sit til at eliminere kløften ved at undervise 11 til 13-årige en internationale skole i IT-kundskab svarende cirka til pc-kørekortet.

Videregående IT-uddannelser er et lukket land for mange ugandere, da det er temmeligt dyrt at gå på universitet i Kampala.

Per Østergaard

Når Per Østergaard om knap et år har oplært en lokal ugander til at overtage hans funktion i Kampala, drager tilbage til Danmark med meget nyt i sin mentale kuffert. Også noget, han mener at kunne bruge i sin fortsatte IT-karriere.

- Jeg lærer meget om ledelse her i samarbejdet med lokale ugandere og missionærer. Her kan man for eksempel ikke bare forvente en vis vidensstandard eller at folk gør ting, bare fordi de siger ja til dig. Jeg er blevet bedre til at sætte mig ind i andre typer problemstillinger og ikke at tage alting for givet, siger Per Østergaard.

Relevante links:
Per Østergaard fortæller om sin tid i Uganda på sit site www.PeriUganda.dk
Udenrigsministeriet beskriver situationen i Uganda således i sin rejsevejledning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel