Vi må hellere begynde at slappe af, mens vi arbejder, for vi får brug for energien, når fremtiden engang ankommer. Microsoft Research har netop fremvist en prototype på fremtidens kontorvæg. Det er en udvikling af deres surface computing tanker, hvor de flader, der omgiver os, bliver en del af computerhverdagen. Man kan se tanker fra Natal-projektet til Xbox 360 og Surface-bordet, som Microsoft tidligere har vist.
Det er tydeligt, at Microsoft forestiller sig en fremtid, hvor arbejde foregår stående og dynamisk, og samarbejde med kollegaer er i højsædet, uden det bliver begrænset af tid og sted.
Systemet er bygget op omkring kameraer, mikrofoner og touchscreen og minder om en blanding af teknologien fra filmene Minority Report og Total Recall. Man kan flytte rundt på filer direkte på væggen, og man kan overføre billeder fra sin mobil ved at knibe om billedet og placere det på væggen. Man kan også scanne analoge dokumenter ind ved at holde dem op til væggen.
Tastatur og mus er helt forsvundet fra computeren, og i stedet foregår alt via tale. Der er en digital assistent, som man beder om at hente filer og holde styr på møder. Man kan holde videomøder med kollegaer, dele dokumenter og se avancerede grafiske fremstillinger af det enme, man taler om.
Se mere her