HK: IT-ledigheden vokser faretruende

De fyrede bliver ikke længere opsuget på arbejdsmarkedet. Alene i København er godt 3000 stillinger forsvundet på blot seks måneder. Det påpeger fagforeningen HK, der indtrængende opfordrer regeringen til at reagere på situationen efter IT-boblens brist og telebranchens hidsige nedtur.

- Vi har behov for en lille Marshall-plan til at redde IT-og telebranchen i Danmark. Der skal handles nu. Det er langt mere alvorligt, end mange går og tror.

Sådan lyder opråbet fra fagforbundet HK, der både organiserer IT-folk og administrative medarbejdere. Ordene kommer fra faglig sekretær hos HK Service, Kim Bonde Nielsen.

Han har set godt 3000 job forsvinde ud i det blå i løbet af blot det seneste halve år. Tallet dækker endda kun hovedstadsområdet. Skurken er den omsiggribende krise i IT- og telesektoren.

- Hvis alle disse mennesker havde været ansat på én enkelt virksomhed, der drejede nøglen om, ville regeringen have reageret på det og taget ekstraordinære initiativer, som vi har set det med Stålvalseværket i Frederiksværk og dengang B&W lukkede. Men her er det et halvt hundrede IT- og telefirmaer, der tilsammen fyrer mange mennesker, siger Kim Bonde Nielsen.

Marshall-planen?
Marshall-planen var de mange millioner dollars, som USA overførte til genopbygning af de fattigdomsramte lande i Vesteuropa efter Anden Verdenskrig. USA gav en procent af sin nationale indkomst hvert år i fire år.
Stiger de næste seks måneder
HK organiserer IT-folk i HK/Samdata og en lang række andre faggrupper i det øvrige HK. Blandt IT-folkene hos HK er ledigheden helt oppe på 12 procent nu.

- Inden for de næste seks måneder vil vi se en markant stigning i ledigheden generelt på jobmarkedet, mener Kim Bonde Simonsen.

Den formodning bygger han blandt andet på det faktum, at mange IT- og teleansatte lige nu befinder sig i en opsigelsesperiode. Når den rinder ud, vil der formentlig ikke være job andetsteds til alle disse mennesker, frygter HK.

For at sikre sine medlemmer en fremtid i job prøver HK at tiltrække opmærksomhed og penge. Det skal være slut med at sidde med hænderne i skødet, altimens flere og flere mennesker bliver arbejdsløse på grund af IT- og telenedturen. Det duer ikke blot vente passivt på det opsving, alle håber vil komme, mener HK.

- Vi bør arbejde intenst på at forædle IT-kompetencer, mens vi venter på, at branchen rammer bølgebunden og derefter bevæger sig mod bølgetoppen igen. Jeg kan godt undre mig over, at der ikke er sket noget politisk endnu, siger Kim Bonde Nielsen.

Forædle i stedet for omskole

Han tror på, at det vil være pengene værd, hvis regeringen poster penge i kompetenceudvikling blandt tele- og IT-folk.

- Nu skal vi genskabe troen på IT hos banker og investorer, vende pessimisme og depression i branchen til en tro på, at det kan batte at gøre noget. Udviklingen er ikke gået i stå, der er lys forude, men vi skal tro på, at vi kan bygge op igen. Regeringen bør understøtte vækstområder og dermed gøre sit for at få troen og håbet tilbage.

HK vil også gå til de regionale arbejdsmarkedsråd og bede om midler til at øge kompetencerne hos de ledige, mens de leder efter job.

- Det handler ikke om at omskole, men om at forædle det vi allerede har. Der er ikke noget alternativ til IT-vækst, mener Kim Bonde Nielsen.

Han forstår godt frustrationerne hos de unge, der fik ørerne tudet fulde af, at IT-branchen manglede masser af medarbejdere. Især de nyuddannede oplever, at det er svært at få en fod inden for på jobmarkedet.

- Uddannelsesområdet har uddannet løs, desuagtet at behovet for eksempelvis datamatikere og multimediedesignere er faldet, mener Kim Bonde Nielsen.

Han mener, uddannelsesinstitutionerne i endnu større udstrækning bør udvikle overbygningsuddannelser, der kan øge de kortere uddannedes markedsværdi på jobmarkedet ved at videreudvikle deres kompetencer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel