Eu opfordrer musikindustri til at gå nye veje

EU har lavet et grønpapir med en klar opfordring til musik- og filmindustrien: Skab nogle nye forretningsmodeller!

Piratkopiering gør livet svært for musik- og filmselskaber. Løsningen er at finde nye måder at tjene penge.

Det er budskabet i et grønpapir, et diskussionsdokument, som EU-Kommission i dag har åbnet for høring.

Pladeindustrien har i mange år været udfordret af nye måder at lytte til musik på end blot de traditionelle, CD, LP'er og lignende musikmedier, som forbrugeren skulle købe i en butik. Til gengæld har branchen haft vanskeligt ved at finde en ny måde at tjene penge på.

Men musikindustrien må tænke sig godt om og finde nye indtægtskilder, fortæller EU.

”…dele af indholdsindustrien, specielt industrien med indspillet indhold, er blevet hårdt ramt af piratkopiering og tab af salg af fysiske medier (CD, DVD), hvilket har skadet deres udvikling, sænket deres indtjeningsmuligheder og konsekvent begrænset deres potentiale for at skabe jobs og investeringer. Derfor må industrien udvikle nye og innovative modeller,” står der i det nye grønpapir fra kulturkommissær Androulla Vassiliou.

Dokumentet lægger op til diskussion og viser, EU-Kommissionens politik på et område. På baggrund af høringssvar kan EU-Kommissionen komme med et hvidpapir og siden helt ny lovgivning på området.

Kulturindustrien i Europa er vigtig, fordi den giver arbejde til fem millioner europæere og står for 2,6 procent af unionens samlede værdiskabelse (BNP), skriver EU-Kommissionen.

Grønpapiret kan ses som et vink med en vognstang til en musikindustri, der længe har haft problemer med at bevæge ud i nye områder. I Danmark har rettighedsorganisationen IFPI og musikerorganisationen KODA eksempelvist skændtes om, hvilken organisation der var skyld i, at en ny musiktjeneste, Spotify, ikke var på det danske marked.

EU-Kommissionen anerkender også, at det kan være svært for musikselskaberne at skabe nye penge, eftersom det ikke er sikkert, at de nye tjenester vil skabe den indkomst, som industrien har brug for.

”En forretningsmulighed for at reagere på disse strukturelle ændringer afhænger også i høj grad af firmaets størrelse og dets forhandlingsvægt vis-à-vis de nye digitale butikker,” står der blandt andet i grønpapiret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere