Millionsucces for dansk sikkerhedssoftware

4,5 millioner downloads og flere end 50.000 betalende kunder er det blevet til for det danske sikkerhedsprodukt Bullguard, der både er antivirus, firewall og P2P-beskyttelse på én og samme tid. Succesen skyldes i høj grad, at fildelingsgiganten Kazaa anbefaler millioner af mennesker at købe produktet.

Første version kom på gaden i slutningen af maj, og siden er det gået hurtigt for det danske sikkerhedsprogram Bullguard.

I alt er prøveversionen blevet downloadet 4,5 millioner gange. Flere end 50.000 kunder har valgt at betale knap 40 kroner om måneden for den fulde version.

Rundt regnet giver det en månedlig omsætning på i hvert fald to millioner kroner til selskabet, der er stiftet af Theis Søndergaard og Morten Lund.

Simpel strategi

Konceptet for Bullguard er, at det skal være det eneste program, man har brug for, hvis man vil sikre sin computer.

Bullguard er således både antivirus, firewall og P2P-beskyttelse på én og samme tid.

- Vi har en meget simpel strategi. Den går på, at det skal være komplet global sikkerhed, og at servicen skal være i top. Vi har satset meget på P2P og instant messeging. For vi kan se, at der fremover primært vil komme sikkerhedsproblemer inden for disse områder, siger Morten Lund til Computerworld Online.

Netop P2P-beskyttelsen har haft en stor andel i selskabets succes. Bullguard bliver kraftig anbefalet af fildelingsprogrammet Kazaa, som dagligt eksponerer Bullguard for flere millioner brugere verden over.

- Vi ringede til Kazaa og spurgte, hvad der skulle til for, at man ville bruge os. Efterfølgende har vi lynhurtigt dækket Kazaa's behov, hvis kunder i dag får en light version med af Bullguards produkt, siger Morten Lund.

Anbefaler at opgradere

Det kan man ved selvsyn konstatere på Kazaas hjemmeside, hvor Bullguard får en varm anbefaling med på vejen.

Bullguard er gratis at bruge i 20 dage, hvorefter det koster knap 40 kroner om måneden. Kazaa anbefaler sine kunder at opgradere til den fulde udgave.

- Lige nu er den største udfordring at beholde den brugerbase, vi har opbygget, siger Morten Lund, direktør for Bullguard. Foto: Torben Klint
- Det betyder meget, og det er vores held, for uden Kazaa kunne vi ikke have nået de tal, som vi har nået. Det har været helt afgørende for succesen, siger Morten Lund.

Kendt navn

Direktør Morten Lund er et kendt navn i den danske IT-verden.

Han har tidligere været med i bestyrelserne for dating-tjenesten Scor.dk og firmaet Prey4.com, ligesom han var medstifter af netbureauet Neo Ideo, der i 2000 blev solgt til Leo Burnett, som er et af verdens største reklamebureauer.

De erfaringer har han trukket meget på i udviklingen af Bullguard, hvor der er brugt underleverandører fra hele verden. Alene i Rumænien sidder der for eksempel 12-13 mand, som sørger for, at Bullguards virusdefinitioner altid er opdateret.

Registreret i England

Morten Lund har selv postet penge i produktet, men det har ikke været tilstrækkeligt, så også engelske investorer er inde over. Selskabet bag Bullguard er derfor registreret i England.

- Det har været en udfordring at overskue et projekt, der er så stort. Lige nu er den største udfordring dog at beholde den brugerbase, som vi har opbygget. Med 15.000 til 20.000 brugere, der henter programmet hver dag, er der også nok at se til på den tekniske side, siger Morten Lund.

Det næste halve år vil Morten Lund sætte fokus på B2B-markedet, og det skulle helst munde ud i et produkt i første kvartal 2003.

- Vi kommer med et produkt til virksomheder, der skal være både sikkert og simpelt. Man skal kunne tage vores produkt og være sikker uden at have 20 forskellige andre programmer. Det er totalløsninger, vi udvikler, siger han.

Relaterede links

Bullguards hjemmeside




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere