CA boss påbegynder fængselsstraf

Computer Associates tidligere topchef Sanjay Kumar begynder i dag at afsone en straf på 12 års fængsel for svindel.

De seneste år har været en hård prøvelse for it-giganten CA. I 2003 kom det frem, at tre direktører havde fusket med regnskabstallene, og de blev øjeblikkeligt afskediget, men samtidig begyndte spekulationerne om, hvor meget topchefen Sanjay Kumar vidste om regnskabspraksisen.

I november 2006 faldt der så dom i sagen mod Sanjay Kumar. Direktøren blev idømt 12 års fængsel og skal desuden betale 798 millioner dollar i erstatning til de aktionærer, der tabte formuer på CAs oppustede regnskabstal.

Sanjay Kumar er naturligvis i gang med en appelsag, men der kan nemt gå op mod et år inden sagen kommer for retten igen. Så nu påbegynder Kumar afsoningen af sin straf. Det skriver CRNs amerikanske søsterblad.

Kumar skal med al sandsynlighed afsone straffen i et åbent fængsel, men til trods for, at han ikke ender i et topsikret fængsel, skal den tidligere direktør ikke regne med at slippe nemt. Ifølge en juridisk ekspert kommer Kumar sandsynligvis til at afsone det meste af dommen.

»Reglerne er ganske stramme. Kumar kommer sandsynligvis til at sidde i lidt under 11 år, da Fængselsvæsenet typisk giver ti procents rabat for god opførsel,« forklarer Burke Hansen, der er forsvarsadvokat og har arbejdet med tilsvarende sager.

Dommen over Sanjay Kumar er endnu et opgør med den virksomhedskultur, der eksisterede i USA inden skandaler som Enron krakket.

Alan Weinberger leder et netværk af 1500 amerikanske forhandlere og er desuden en nær ven af Sanjay Kumar. Han mener, at Kumar reelt set bare har været uheldig.

»Vi arbejder meget sammen med CA og virksomheden er kommet videre siden skandalen. Denne sag er en del af en æra, hvor der foregik mange lignende ting i kulissen. Årsagen er selvfølgelig dårlig ledelse, men det er i lige så høj grad dårlig advokatbistand, der er skyld i denne sag. Forhåbentlig vil virksomheds-advokater fremover være mere forsigtige med de svar, de giver ledelsen,« forklarer Alan Weinberger til CRN.com og fortsætter:

»Ingen arbejder alene, men Sanjay blev udvalgt til syndebuk, hvilket man kan sige var uheldigt«.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere