Google kan starte handelskrig

Hvis Kina bliver usynlig i Googles index kan det starte handelskrise.

Flere tvivler stadig på, om Google overhovedet vil gøre alvor af sine trusler om at forlade Kina. Men hvis parterne står hårdnakket fast på hver deres krav, kan situationen udvikle sig, og måske i det lange løb udvikle sig dramatisk.

Google vil ikke leve op til den strenge censur i landet, efter det er kommet frem, at kinesere – ifølge Google på regeringens foranledning – har hacket sig ind i brugeres Gmail-konti og desuden hacket flere amerikanske firmaer.

Det kan fremstå som en tom trussel at true med at forlade det enorme kinesiske marked. Men Google har måske et tilpas skræmmende våben, mener Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp, der har funderet over Googles næste træk.

»Googles virkelige magtmiddel er at de-indexere Kina: Fjerne alle kinesiske sider fra deres index. Det tager efter sigende 7 minutter at gennemføre. Stort set hele Kinas vækst de sidste 10 år følger af udlandets evne, takket være Internettet, til at finde producentvirksomheder i Kina. Hvis Kina fjernes fra Googles syn på verden, vil det være et kraftigere slag end nogen FN/WTO handelssanktion man realistisk kunne forestille,«skriver Poul-Henning Kamp på sin blog.

Men selv uden en drastisk de-indexering kan det komme til at gøre økonomisk ondt på Kina, at varemærket Google forsvinder. Ifølge estimater ville 50.000 personer, der direkte arbejder med Google-reklamer, kunne se frem til arbejdsløshed. Og flere end 20 millioner vil miste omsætning på grund af den manglende eksponering på Google.

Global krise
Og hvis ikke Kina er bange for at miste 50.000 arbejdspladser, så kan de også få andre bekymringer.

Lektor på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, siger ifølge Computerworld, at den nuværende situation kan udvikle sig til ”en regulær international handelskrig og global økonomisk krise”, hvis kineserne nægter at bøje sig i sagen.

Det er nemlig ikke første gang, at Kina foretager sig ting, som resten af verden betragter som handelshindrende. WTO kan være tæt på at oprette toldmure – og dem vil amerikanerne lynhurtig tilslutte sig.

»Den amerikanske regering bakker fuldt op omkring Google. Det ser vi med Hillary Clintons udmeldinger på området. Amerikanerne er bevidste om, at det er digitale varer, de skal leve af at sælge i fremtiden, så Kinas regulering på området er at ramme dem på deres levebrød,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

USA og Kina er i øjeblikket meget afhængig af hinanden. USA skylder enorme summer til kineserne. Og kineserne sidder på en markant del af produktionen til det amerikanske marked.

Kineserne har også den lurende interne trussel, at sagen kan udvikle sig til systemskifte, hvis sagen eskalerer. Det kunne ske, hvis andre store firmaer følge i Googles fodspor.

Et andet element er den voksende middelklasse i Kina, der måske ikke vil være lige så villig til at blive udsat for censur og nægtet informationer, som de fattige kinesiske arbejdere hidtil har været det.

Bliver truslen over hovedet til noget
Der er dog flere ting, der taler for, at Google på længere sigt sikkert vil bøje sig for kineserne.

For eksempel vil det have økonomisk konsekvenser for Google at vende ryggen til Kina, netop når Google for alvor vil sætte sig på det mobile brug af internettet. Både med deres egen telefon og i forhold til den generelle udbredelse af styresystemet Android.

Set fra et iskoldt økonomisk synspunkt det ikke smart at sige nej til markedsandele i Kina. Landet er simpelthen for stort til at man som global spiller kan forsvare at ignorere det.

»På den lange bane vil investorerne se det som et minus at Google ikke ønsker at deltage i den enorme kinesiske vækst,« siger analytiker Youssef Squali til CNN.

Aktiemarkedet har da også allerede straffet Google for at rasle med sabelen. I mellemtiden er aktieværdien for den kinesiske søgemaskine Baidu, der kæmper med Google om det kinesiske marked, steget betydeligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere