Artikel top billede

FDIH: Så hårdt mærker netbutikkerne krisen

Nu erkender selv de e-handlendes brancheorganisation, FDIH, at krise og sparsommelige forbrugere kan mærkes i web-butikkerne.

I sidste uge skrev vi, at krisen rammer danske e-handelsbutikker, og at væksten i e-handelen herhjemme var faldet med op mod 40 procent.

Artiklen fik Foreningen af Danske InternetHandlende, FDIH, til at reagere.

"Det er rigtigt, at krisestemningen og de mere sparsommelige forbrugere også kan mærkes i e-handlen. Den enkelte netbutik kan også i høj grad mærke krisen," skriver Henrik Theil, som er kommunikationschef hos FDIH.

Den kommentar harmonerer ifølge betalingskortekspert Henning N. Jensen ikke med tidligere mere optimisitske udmeldinger fra FDIH.

"Det er interessant, at FDIH for første gang erkender, at netbutikkerne mærker krisen - tilmed i høj grad," siger han.

Omsætningen i den danske e-handel voksede i 2009 og 2010 omkring 25 procent. I år tegner det ifølge FDIH til en vækst på omkring 15 procent i forhold til omsætningen i 2010.

Samtidig understreger FDIH, at væksten i e-handel ikke er udtryk for, hvad den enkelte forretning kan forvente af vækst.

FDIH mener, at væksten i høj grad dækker over, at der kommer nye forretninger til, typisk fra den fysiske detailhandel, hvor man supplerer med en online-salgskanal.

Omsætning flytter online

Men faktisk har de fleste større fysiske butikskæder allerede i dag en repræsentation på internettet, så det er næppe derfra, væksten kommer, men alt andet lige, så flytter omsætning fra fysiske butikker til webbutikker. Det er der ingen tvivl om. Hvad der derimod ér tvivl om, er i hvor høj grad, omsætningen flytter.

FDIH tror fortsat på, at omkring halvdelen af danskernes forbrug vil blive købt online i 2020.

"Vi erkender samtidig, at det er et tal, som er omgærdet af stor usikkerhed, da det forudsætter markante ændringer i detailhandlens struktur. Dem har vi allerede taget hul på, når flere fysiske butikker og producenter sælger direkte til forbrugerne via nettet, ligesom offentlige services sælges og betales via nettet," erklærer foreningen.

Lodret uenig

Den påstand er betalingskorteksperten lodret uenig i.

"Med cirka seks procent af dansk detailhandel på nettet i dag, er det helt usandsynligt, at det tal skulle kunne blive 50 procent i 2020 - alene rent matematisk er det umuligt. Det ville tilmed indikere, at op mod halvdelen af alle danske centre skulle lukkes inden 2020 - en helt urealistisk tanke," siger Henning N. Jensen.

Han tilføjer, at FDIH har modificeret sit udsagn, idet foreningen nu siger, at det er halvdelen af danskernes forbrug, hvorved foreningen inkluderer e-services.

Toppen af isbjerget

FDIH skrev ellers den 19. august i en pressemeddelelse, at "Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder de mange muligheder på nettet. 50 procent af al detailhandel (journalistens fremhævning) vil efter vores vurdering foregå på nettet i 2020".

Siden Dankortet blev introduceret som betalingsmiddel på nettet i april 1999, er der sket en utrolig udvikling i antallet af transaktioner.

I år 2000 foretog danskerne 399.834 betalinger med Dankort på nettet, mens vi i 2010 foretog vi mere end 100 gange flere - nemlig 44.693.242 betalinger med Dankort på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer