Artikel top billede

Blog: Sådan blev Cykel-VM og køerne i Rudersdal vores kommunale gennembrud

Mange bander over de trafikale problemer, som cykel-VM skaber i hovedstadsområdet, men hos ét it-firma jubler man over at have fundet en dør-åbner til det kommunale marked.

Når man som tech start-up beskæftiger sig med disruptive technology i et eller andet omfang, kan der være stor forskel på hvordan og hvorfor den enkelte kunde vælger at benytte den løsning, man tilbyder. Jeg vil gerne dele en af disse oplevelser med jer, fordi den er lidt anderledes, og samtidig højaktuel netop nu, hvor meget handler om Cykel-VM. Måske kan forløbet og resultatet være en opmuntring eller inspiration for andre tech start-ups.

 

Queue-it har vi opfundet en virtuel køløsning, som forhindrer nedbrud under transaktionspeaks på nettet. Det, som gør vores salgsproces mest udfordrende, er (meget kort fortalt) at der er tale om en markant anderledes måde at løse en traditionel problemstilling. Vi har helt fra starten vurderet at vi har et potentielt markedssegment i kommunerne, og har derfor sat forskellige tiltag i gang, for at komme ind på livet af denne kundegruppe. De fleste, som har handlet it med kommuner, ved at det ikke er en helt triviel øvelse at sikre sig de første par kunder, men typisk vil være et ret langt, sejt træk. Som mindre virksomhed i en opstartsfase, kan man jo ikke tillade sig at bruge alle ressourcer på et enkelt lokalt segment, men udvalgte, målrettede aktiviteter kan vise sig at få en positiv effekt.

 

It-mæssigt er der ret stor forskel på, hvor langt man er nået rundt omkring i landets kommuner. Rudersdal Kommune er vel nok almindeligt anerkendt som værende blandt de mest ambitiøse, med et omfattende selvbetjeningsunivers, som hele tiden udvides og forfines. Vi mødte første gang Kommunen på Digitaliseringsmessen i Odense for godt et år siden. Denne messe er ret fin for mindre virksomheder, fordi det er en messe i traditionel forstand, altså gæsternes interesse er faktisk at besøge de fleste stande og sætte sig ind i de nye tilbud. Vi var ret positivt overraskede over antallet af besøgende på vores stand, og ærgrede os over at vi ikke var taget flere afsted, da der var gæster, som måtte vente forgæves fordi vi var optaget af dialog allerede.

 

Rudersdal var en af de kommuner, vi valgte at følge ret vedholdende op på efter messen (fordi de er førende digitaliseringsmæssigt), og det lykkedes os da også at få et møde i stand, hvor vi præsenterede løsningen nærmere. Kommunen forstod med det samme konceptet, men havde endnu ikke oplevet de store kapacitetsmæssige udfordringer i forbindelse med transaktionsbelastninger, så vi endte i første omgang på "nice to know" hylden.

 

Nogle gange har man lov til at være en lille smule heldig, for det næste der skete i sagen var, at Kommunen i forbindelse med sit værtsskab for Cykel-VM skulle håndtere ansøgningsprocessen af parkeringspladser til de borgere, som har ejendomme på ruten. For at sikre en retfærdig fordeling af pladserne, valgte man at tildele dem efter først-til-mølle princippet. Det er sådan noget, vi elsker i Queue-it, for så kommer alle jo netop væltende ind på selvbetjeningsløsningen på samme tid, og det kan stort set ikke kan undgå at belaste det bagvedliggende system væsentligt. Så vi ringede selvfølgelig til kommunen, som straks huskede hvordan vi kunne hjælpe, og på under et døgn havde vi en aftale og løsning på plads, så borgerne kunne få tildelt deres pladser i den retfærdige rækkefølge, Kommunen ønskede.

 

Da kommunen først havde set løsningen fungere "live", og oplevet den fleksibilitet hvormed de kan styre bruger-inflow til sitet med køen, besluttede de at benytte løsningen igen her under selve afviklingen af VM. Først bad de os dog, meget fornuftigt, om at igangsætte loadtests af det samlede web-univers, for at opnå en detaljeret viden om hvilke brugermængder, der kan håndteres kapacitetsmæssigt.

 

Så når cyklisterne på fredag når til Rudersdal, er det altså ikke kun på vejene, du kan komme i kø!

 

Vores læring af forløbet er, at det som oftest er en kombination af målrettet vedholdenhed og en lille smule held, når man kommer i mål med det, man ønsker sig.

 

Hvis du har en anderledes eller pudsig kundehistorie, så del den gerne i kommentarfeltet.

Camilla Ley Valentin er CCO and Co-founder i Queue-it. Hun skriver fast om start-ups på ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer