Artikel top billede

Steve Ballmer har store forventninger til samarbejdet med Nokia om Windows Phone 7. (Foto: NOKIA /)

Ballmer: Microsoft er bagud med Windows Phone-salg

Microsofts topboss erkender, at salget af telefoner med Windows Phone 7 godt kunne gå bedre. Men nu ændrer det sig, lover han udgangspunkt i ganske særlige tiltag.

Læs også:

Her er de første Windows Phone Mango-telefoner

Nu falder den endelige dom over Windows Phone 7

Det kunne godt gå bedre. 

Det var erkendelsen fra Microsoft-direktør Steve Ballmer, da han torsdag talte til analytikere og aktionærer - blandt andet om selskabets nye smartphone-styresystem, Windows Phone 7.

"Vi har måske ikke solgt helt så mange, som jeg havde håbet, vi ville sælge det første år," sagde Steve Ballmer om Windows Phone 7.

Han fik dog hurtigt bragt sig selv ind på et spor, der pegede fremad snarere end bagud.

"Alligevel mener jeg, at det produkt vi har sendt ud på markedet - den positive modtagelse hos de mennesker, der har købt dem, entusiasmen blandt hardware-leverandørerne ... vores samarbejde med Nokia og nogle af de intellektuelle muligheder - at vi oplever mere entusiasme."

Flere nyheder på vej

Konkret pegede Steve Ballmer på, at han er fortrøstningsfuld, fordi man har en klar road map, der blandt andet indebærer IE9 og DirectX på Windows Phone-platformen.

Han nævnte ingen konkrete salgstal, men var alligevel overraskende åben omkring, at Windows Phone er nødt til at præstere bedre rent markeds-mæssigt, end det har været tilfældet det første år.

"Jeg vil ikke sige, at jeg er vild med, hvor vi er, men jeg er meget optimistisk i forhold til, hvor jeg mener, vi kan være."

"Jeg tror, at vi med end lidt bedre indsats, lidt mere energi, vil gøre entusiasmen hos kunderne stor nok til at sparket det her op på det næste niveau. Og jeg mener, at vi absolut er i stand til at være et stærkt tredje økosystem i smartphone-verdenen."

Steve Ballmer kan uanset hvad glæde sig over, at Microsoft inden for den nærmeste fremtid er klar til at frigive Windows Phone 7.5 - også kaldet Mango.

Det er den hidtil største opdatering til styresystemet og kan meget vel blive afgørende for platformens fremtid.

Elsker Nokias Windows-strategi

Microsoft-ikonet lagde i talen vægt på, at samarbejdet med Nokia bliver afgørende, fordi Microsfrt dermed har en dedikeret hardware-producent, der satser på Windows Phone.

"De er all-in med Windows. De laver ikke noget med Android eller blah, blah, blah, blah, blah. Boom, vores innovations-interesser er fuldstændig ens," lød det på vanlig Steve Balmmer-manér.

Microsoft-direktøren dog kun delvist ret, for selvom Nokias primære satsning er Windows Phone-platformen, så holder finnerne stadig fast i, at Windows - selv efter Symbians død - ikke vil være det eneste styresystem, man arbejder med.

Ifølge den seneste opgørelse fra Gartner, så er Microsofts globale smartphone-markedsandel endnu på blot 1,6 procent.

IDC har dog tidligere vurderet, at Microsofts allerede i 2015 kan have en markedsandel på 20,9 procent, primært på grund af samarbejdet med Nokia.

Læs også:

Her er de første Windows Phone Mango-telefoner

Nu falder den endelige dom over Windows Phone 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere