Artikel top billede

Første superservere med Intel's Xeon E5-chip på vej

Første servere med Intels nye kraftfulde chip er på vej.

Computerworld News Service: Servere med de nye Xeon E5 chip baseret på mikroarkitekturen fra Sandy Bridge vil komme på hylderne i begyndelsen af 2012.

Chippen E5 vil indeholde op til otte processorkerner og kan køre med 16 tråde per sokkel, sagde Kirk Skaugen, der er vice president og general manager for Intels Data Center Group, under Intel Developer Forum i San Francisco.

Chippen er allerede ude ved producenterne, og den vil levere betydelig bedre performance end de nuværende Xeon-chip, siger Kirk Skaugen.

"Dette er den mest fænomenale chip, vi nogensinde har leveret på Intel til server-markedet," lød det fra Kirk Skaugen.

Chippen er målrettet high-performance computer- og cloud-udbydere, fortæller Kirk Skaugen. Xeon E5 vil efterfølge Xeon 5600, som blev udgivet omkring midten af sidste år og var baseret på Westmere-arkitektur.

Intel målretter chippen mod servere med mellem to og fire sokler. Intel tilbyder allerede low-end Xeon E3-chip baseret på mikroarkitekturen fra Sandy Bridge til servere med op til to sokler.

Virksomheden tilbyder desuden Xeon E7 chip, baseret på den ældre Westmere-arkitektur med op til 10 kerner til servere med mere end fire sokler.

Chippen vil skulle konkurrere med den nye server-chip baseret på Bulldozer-arkitekturen fra Advanced Micro Devices (AMD).

AMD i fuld gang med 16 kerner-chip

Tidligere i denne måned fortalte AMD, at virksomheden er begyndt salget af sin Interlagos-chip med 16 kerner til server-leverandører, der vil udsende produkter i årets fjerde kvartal.

Chippen er desuden banebrydende for Intel. Det er første gang, Intel vil integrere PCI-Express bus i mikroprocessoren, siger Kirk Skaugen.

Det vil forbedre databehandlingen i servere og samtidig spare på strømmen.

Intel gav ikke flere detaljer om E5-chippen, som for eksempel om clock-hastighed, cache eller bagudkompatibilitet. Yderligere oplysninger kommer på et senere tidspunkt, siger en talsmand for Intel.

Kirk Skaugen understregede desuden virksomhedens forpligtelse over for Itanium-chippen og sagde, at den vil eksistere sideløbende med Xeon, og at forskellen imellem de to først og fremmest handler om styresystemer.

Xeon og Itanium-chip har mange fælles fejlrettelser og funktioner i forhold til pålidelighed, tilgængelighed og tjenester, som high end-servere kræver.

Men de er baseret på to forskellige arkitekturer. Itanium er designet til mainframe-styresystemer og Unix-varianter som for eksempel Hewlett-Packards HP-UX, mens Xeon virker med Windows, Linux og Suns SPARC-miljø, siger Kirk Skaugen.

"Der findes ikke et workload i verden, der ikke kan køre på en Xeon-processor," siger Kirk Skaugen.

Under sin reklame for Xeon nåede Kirk Skaugen dog også at nævne den næste Itanium-chip med kodenavnet Poulson, som vil levere dobbelt så meget ydelse som de nuværende Itanium-chip og komme i produktion næste år.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering