Artikel top billede

Her er forklaringen på de it-udtryk, som vi ikke fatter

Sælgere, it-konsulenter og it-chefer smider om sig med dødssyge it-udtryk, som vi ikke forstår. Her er forklaringen på dem.

Når snakken falder på it, går der sjældent længe, før det begynder at fyge om ørerne på os med uforståelige forkortelse og betegnelser.

Derfor har vi valgt at forklare nogle af de mest almindelige it-udtryk for dig, så du ikke behøver spørge: "Hvad pokker betyder det," næste gang du sidder i et møde eller læser en artikel om it.

Hvad er virtualisering?

Når du virtualiserer en server, betyder det, at du kan køre flere virtuelle servere på én fysisk server. Med andre ord kan en enkelt fysisk server splittes op, så den i praksis fungerer som flere servere. 

Det betyder, at virksomheder kan reducere antallet af fysiske servere. Det giver mere plads i serverrummet og har potentiale til at give mærkbare besparelser på elregningen. 

Hvad er en virtualiseret desktop?

Med en virtualiseret desktop er dine programmer som hovedregel ikke installeret på din eller dine kollegers computere. I stedet afvikles de direkte fra en server, der enten står i din virksomheds serverlokale eller måske i et datacenter ude hos en leverandør. 

En af fordelene er, at det ikke er nødvendigt at investere i en fuld-fed computer med stor processor og harddisk, men i stedet kan du groft sagt nøjes med en skærm og et tastatur. Desuden får du en større fleksibilitet i din virksomhed, fordi du har adgang til dine programmer og filer, uanset hvilken computer du sidder ved. 

Ulempen er naturligvis, at du ikke har adgang til programmerne, hvis du eksempelvis sidder på et fly uden internet-adgang. Der er også eksempler på, at løsninger med virtualiseret desktop ikke fungerer helt gnidningsløst. Det har folkeskoleeleverne i Fredensborg Kommune blandt andet oplevet. Efter at kommunens skoler begyndte at bruge virtualiserede desktops oplevede eleverne blandt andet, at de havde problemer med at afspille videoklip og afvikle tunge programmer.

Hvad er en tynd klient?

En tynd klient er den type computer, der bruges, når du arbejder med en virtualiseret desktop. Det vil sige en computer, der mere eller mindre kun består af et tastatur og en skærm. Andet er ikke nødvendigt, fordi programmerne afvikles fra en server i stedet for en harddisk.

Unified - hva' for en fisk?

Hvad er cloud computing?

Med cloud computing har vi ikke brug for at installere ting på vores computere. I stedet kan vi erstatte dem med tjenester ude på internettet - eller i skyen som det også kaldes. 

Eksempler på cloud computing-tjenester er Gmail, hvor du ikke henter din mail ned i et mailprogram på din computer, men i stedet kan tjekker dine e-mails på internettet, Googles online-tekstbehandlingsprorgam Google Docs er et andet eksempel.
Disse tjenester kaldes også for software-as-a-service, og er desuden kendtegnet ved, at du ofte betaler for dem via en abonnementsordning og ikke med et engangsbeløb.


Hvad er unified communications?

Mail-adresse, telefoner, chat og videokonferencer. Ja, i dag kommunikerer vi med hinanden på mange forskellige måder. 

Unified communication er et forsøg på at samle alle de kommunikationsformer i ét program, og ofte gør programmet også brug af dine kalender-oplysninger, så det også bliver synligt, hvornår du er ledig 

Et eksempel på et Unified Communications-program er Microsofts Lync, der bedst kan betegnes som en avanceret udgave af Microsofts Live Messenger-prorgam, som mange bruger som chat-program i privatlivet.

Hvad er et CRM-system?

CRM er en forkortelse for Customer Relationship Management. Som navnet antyder, er et CRM-system et stykke software, der virker som et meget avanceret kundekartotek. Et moderne CRM-system gemmer dog ikke bare på kontaktoplysninger om dine kunder, men også data og detaljerede statistikker om dine kunders tidligere køb.

Hvad er et ERP-program?

ERP står for Enterprise Ressource Planning, og et ERP-system er i bund og grund det, som vi i daglig tale vil kalde et regnskabsprogram eller et økonomisystem. Men de fleste ERP-systemer holder ikke bare styr på dine virksomhedsregnskaber, men kan også indeholde værktøjer, der holder styr på din virksomheds ordre- og lagerbeholdning. 

SAP, Oracle og Microsoft er blandt verdens største producenter af ERP-systemer. 

Hvad er et ESDH-system?

ESDH er en forkortelse for "elektronisk sags- og dokumenthåndtering". ESDH-systemer bliver typisk brugt i det offentlige, hvor systemerne bruges til at holde styr på de dokumenter, der indgår i borgernes sager. 

Tidligere lå dokumenterne i arkivskabe, mens de ansatte i dag lynhurtigt kan finde dokumenterne frem i digital form i et ESDH-program.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere