Artikel top billede

HTML5 vil komme til at koste Apple enorme summer

Udbredelsen af HTML5 vil komme til at koste Apple rigtigt dyrt. Til gengæld vil Microsoft og Google få masser af grund til at juble.

Computerworld News Service: Udbredelsen af HTML5 til brug i web-applikationer vil nedsætte væksten i Apples driftsoverskud med 30 procent, mens den vil være til fordel for Microsoft, Google og teleselskaberne, vurderer Bernstein Research.

Finansanalytikerne vurderer, at en stor udbredelse af HTML5 vil reducere profitmarginerne ved iPhone og markedsandelen for iPad.

"Grove scenarie-analyser viser, at selv en beskeden påvirkning i hvert af disse områder kan nedsætte vores estimering af Apples driftsoverskud til og med 2015 med omtrent 30 procent," skriver senioranalytiker Toni Sacconaghi Jr. i en analyserapport offentliggjort i sidste uge.

Det kan reducere Apples samlede årlige vækst fra rundt regnet 19 procent i dag til 13 procent.

Fremkomsten af HTML5 er ifølge Sacconaghi "et vigtigt emne for Apples investorer at holde øje med på længere sig". HTML5 har altså potentialet til at underminere Apples iPhones og iPads profitmarginer og markedsandele.

HTML5 appellerer til udviklerne og virksomhederne, fordi teknologien kan anvendes til at bygge en enkelt web-app, der fungerer på alle mobilplatforme.

Dette er mere omkostningseffektivt og kræver mindre arbejdskraft end at bygge forskellige apps til iOS, Android og Windows Phone.

Kan omgå med HTML5

Teknologien gør det også muligt for udviklere og udgivere at omgå den provision på 30 procent, som Apple og Google tager for at sælge apps via deres applikations-butikker.

Derudover snupper Apple også 30 procent af abonnementerne solgt via dens App Store. Begge dele kan undgås med HTML5-baserede apps, påpeger rapporten.

Dette er hovedårsagerne til, at for eksempel Amazon, Financial Times og Twitter vil introducere web-apps i HTML5. Chefer fra Apple, Microsoft, Google og Facebook har alle rost HTML5's kvaliteter, bemærker Bernstein Research.

Derfor kan Microsoft og Google score kassen på HTML5

Jeffrey Hammond, der er ledende analytiker hos Forrester Research, mener også, at HTML5 vil påvirke det mobile økosystem:

"Med flere og flere virksomheder, der investerer i HTML5-klienter - og endda hybride apps, der kombinerer HTML5 og native kode - vil vi komme til at se et fald i omkostningerne til portering for at understøtte andre platforme såsom Android og Windows 8. Det vil erodere men ikke helt udligne Apples fordel fra at have været først ude," svarer han per e-mail.

"Det bliver primært Microsoft og Google og deres OEM'er, der vil drage fordel af dette. Af andre virksomheder, der benytter denne tilgang kan nævnes LinkedIn, Salesforce, Financial Times og Amazon. Der er dog også mange andre," fortæller Hammond.

Også rapporten fra Bernstein Research maler et potentielt rosenrødt billede af Microsofts og Googles fremtid i denne henseende.

HTML5-apps kan hjælpe til at neutralisere Androids fordele, hvad angår støtte fra tredjepartsudviklere.

Derudover kan "kommercialiseringen føre til lavere priser, hvilket kan føre til en vis grad af elasticitet i enhederne, som potentielt kan være til gavn for Google," forklarer rapporten.

Også teleselskaberne kan komme til at nyde godt af lavere priser på mobiltelefoner, der dermed også kan nøjes med lavere tilskud. Analytikerne forventer, at HTML5-apps også vil cache-lagre data, hvilket nedsætter sandsynligheden for, at dataforbruget vil stige, og den gennemsnitlige omsætning per bruger vil derfor ikke påvirkes.

Den øgede brug af HTML5 vil dog samlet set påvirke producenterne af mobile enheder negativt.

Der er dog fordele for visse producenter. "Selvom der ikke er nogen, der ikke vil blive påvirket, så vil dette skift være til fordel for store producenter af billigere produkter," vurderer Bernstein Research.

De asiatiske producenter af mobile enheder såsom Samsung og til en vis grad LG kan vise sig at drage fordel af denne form for konsolidering.

Bernstein Research sammenligner denne effekt med konsolideringen i pc-markedet.

Dette skift fra native apps til HTML5-apps vil ikke ske fra den ene dag til den anden. I øjeblikket har HTML5-apps visse problemer, som native apps ikke har. Applikationer i HTML5 er typisk langsommere end native apps, hvilket i særlig grad er et problem med hensyn til spil. Bernstein Research estimerer, at 20 procent af spillene til mobile enheder sandsynligvis aldrig bliver lavet som web-apps.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere