Artikel top billede

Microsofts Office 365 og Hotmail ramt af nedbrud

Opdateret: Office 365, Hotmail og Skydrive var tidlig fredag morgen sendt til tælling i et omfattende nedbrud. Se status her.

Læs mere:

Office 365 - nu må det briste eller bære for Microsoft

Cloud computing: Sådan fungerer det

Brugere af Microsofts Office 365 og Windows Live måtte fredag morgen forgæves forsøge at få adgang til cloud-tjenesterne.

På den Officielle Windows Live-blog skriver Microsoft selv, at der er problemer med både Hotmail og Skydrive.

"Hvis du har forsøgt at bruge Hotmail, Skydrive eller vores andre Live-tjenester i de sidste par timer, har du måske haft problemer med at få adgang. Vi er klar over disse problemer og arbejder på at løse dem," skrev den Microsoft-ansatte Chris Jones i nat dansk tid.

Lidt senere blev indlægget opdateret med en besked om, at "vi mener, at vi har gendannet services for alle kunder," men et par timer senere erkendte Microsoft, at der fortsat var problemer.

Den seneste udmelding lyder, at selskabet har gendannet service for de fleste kunder, men at enkelte stadig kan opleve problemer, indtil netværket er helt opdateret.

Frustrerede Office 365-brugere

Også Office 365 - Microsofts cloud-versioner af Office, Sharepoint, Lync og Exchange - har haft problemer i nattens løb.

I Microsofts eget support-forum skriver en bruger:

"Jeg kan ikke komme på Office 365. Min browser kommer med denne besked, når jeg forsøger at tilgå login-skærmen: 'Serveren på portal.microsoftonline.com kan ikke findes'; Outlook på min pc siger, at der ikke er forbindelse, og min smartphone siger, at den ikke kan komme på serveren."

"Jeg forsøger at drive en forretning og kan ikke modtage email, fordi serveren tilsyneladende er nede. Hvornår bliver problemet løst?" spørger brugeren.

Microsoft-supporten meddeler efterfølgende, at man i nat dansk tid blev opmærksom på, at flere tjenester havde problemer, og at man er i fuld sving med at løse dem.

At dømme ud fra brugernes indlæg har nedbruddet ramt bredt over det meste af kloden - i hvert fald både i Australien, Finland, Singapore, Pakistan, Tyskland og USA.

"Så det er sådan her, at en oppetid på 99.9 procent ser ud. Jeg troede, at Microsoft havde adskillige datacentre, som trafikken ville blive ført hen til, hvis sådan noget som det her skulle ske," skriver en af Office 365-brugere.

Det er ikke kun Microsoft, der oplever nedbrud på cloud-tjenesterne. Så sent som torsdag i denne uge var Google Docs nede i en halv times tid.

Opdatering:
Fredag formiddag er Microsoft kommet med denne officielle udmelding om nedbruddet, der varede i tre og en halv time:

"Torsdag den 8. september klokken cirka 05:00 blev Microsoft opmærksom på et problem med Domain Name Service (DNS), der skabte nedbrud for flere services."

"Omkring klokken 07:30 begynde vi at gendanne, og cirka 08:30 var vil helt tilbage."

Læs mere: 

Office 365 - nu må det briste eller bære for Microsoft

Cloud computing: Sådan fungerer det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer