Debatten om det danske funding-miljø, og især mangel på samme, er for nylig taget til i styrke. Der breder sig en stemning af at vi som tech start-ups bør kigge over Atlanten for at finde midler til at finansiere virksomhedens opstart og vækst.
Det kan man (jeg) mene en masse om, men tilbage står så bl.a. spørgsmålet om det er det rigtige at gøre, og hvordan i alverden man kommer i gang med noget, der bare ligner en dialog med det amerikanske investor community.
Droppe Danmark?
I Queue-it overvejer vi i denne tid om det er mest hensigtsmæssigt at fortsætte dialogen med lokale investorer, eller droppe alt om Danmark og kaste tiden og energien i at tiltrække de kloge penge i udlandet, hvor vi i lighed med så mange andre fokuserer på USA.
Det gør vi bl.a. fordi USA er et stort marked kundemæssigt, men også fordi der rent faktisk bliver investeret mange og store beløb i virksomheder på vores stadie af fonde og personer, som kan bidrage med den rigtige viden, erfaring og netværk til at sikre vores fortsatte vækst.
Der er naturligvis også forhold, der trækker mod en dansk investering, f.eks. vil de fleste amerikanske investorer forvente at vi flytter virksomheden til USA, og at mindst en af stifterne flytter med.
Det kræver bl.a. grundige personlige og familiemæssige overvejelser, samt en forventningsafstemning stifterne i mellem. Endelig ville jeg på et mere overordnet plan se det som rigtig, rigtig ærgerligt for Danmarks ønsker om en vidensbaseret samfundsvækst, hvis det trods vores vilje til at skabe en it-vækstvirksomhed med base herhjemme, måske ikke viser sig hensigtsmæssigt i sidste ende.
Så nu er vi gået i gang med at undersøge mulighederne for en amerikansk investeringspartner lidt nærmere.
Starte fra scratch?
Det måske lyder meget nemt, men det er ikke helt ligetil at starte fra nulpunktet i et så stort investeringsmarked, som mindre early stage dansk start-up, som ikke i forvejen har et netværk i de rette kredse derovre.
Vi har selvfølgelig spurgt rundt omkring blandt "the usual suspects" som omgiver og rådgiver de danske it-iværksættere, og da også fået et par tips hist og her. Det lader blandt andet til at der er konsensus om at det er hensigtsmæssigt at have en person med i virksomheden eller bestyrelsen, som er connected derovre i forvejen.
Det er jeg helt overbevist om er en glimrende vej frem, problemet er at dem er der vel en håndfuld af i Danmark, og de har rigeligt at se til med de virksomheder de allerede er i gang med, og får derfor rigtig mange henvendelser fra folk med nye idéer.
I Queue-it har vi derfor valgt en lidt anden vej. Vi har tilmeldt os udvalgte innovationskonkurrencer, som vi ved at de udenlandske investorer ser på.
F.eks. har flere af de investorer, vi har fået kontakt til, opdaget os blot fordi vi var nomineret til Red Herring top100 i år. Det er en af de lister, de ser på, når de søger inspiration til hvilke virksomheder, der kan være potentielle investeringsemner.
Redaktionel omtale
Det gode ved de forskellige konkurrencer er, at de typisk spørger om cirka det samme, når man melder sig til, og derfor tager det ikke ret lang tid at melde sig til flere forskellige, når man først har udarbejdet materialet til den første.
En af de ting, de i øvrigt ofte beder om i ansøgningsprocessen, er links til redaktionel omtale af virksomheden eller produktet, og bl.a. derfor har vi også fokuseret på at få en fornuftig relation med de relevante fagmedier, så redaktionerne ved hvad vi laver og står for.
Det er desuden fint at oprette virksomheden på www.crunchbase.com , www.angellist.com og tilsvarende databaser over start-ups. Man skal også have styr på sin virksomheds profil på de sociale medier, og der skal være passende aktivitet. På virksomhedens egen website kan man med fordel oprette en side, hvor investorer kan finde relevante oplysninger og/eller komme i kontakt.
Venturekapitalisterne i USA ser gerne at man kontakter dem via en introduktion. Det kan f.eks. være gennem en af de virksomheder, de allerede har i deres portefølje.
Så en tilgang kan være at undersøge om man måske allerede i sit netværk har en person, som er i en virksomhed, der har fået tilført kapital fra den investor, man er interesseret i. Det er vores erfaring, at investorerne altid besvarer henvendelser, som kommer med en henvisning til en person, de allerede kender, og at de ikke nødvendigvis reagerer på "cold calling" henvendelser.
Man kan finde mange gode tips til hvordan det hele foregår, ved at læse blogs fra de forskellige investorer, f.eks. http://blog.thansys.com/2011/07/03/getting-funded-step-0/ som har en fin step 0-6 guide til fundingprocessen i USA.
En anden mulighed er at forsøge at komme med på f.eks. et af http://www.worldwideinvestornetwork.com/pitching arrangementer, hvor en stor gruppe investorer er samlet for at blive introduceret til ikke-amerikanske potentielle investeringsemner.
Coaching
Vi har selv deltaget i et af disse for nylig, og har fået gode kontakter samt intensiv coaching i forhold til at forbedre vores præsentation, så den er optimeret til målgruppens forventninger. Der findes tilsvarende events rundt omkring i USA, som vi dog ikke har prøvet endnu.
Man bør dog være opmærksom på at de fleste af disse tager sig betalt for at man deltager - f.eks. ved et fee for at deltage, eller ved at tage en andel af de investeringer, der kommer ud af deltagelsen. USA er som bekendt et frit marked, så det er en del af gamet, men det er vigtigt at være vågen, så snart man bliver bedt om at skrive under på noget, og sikre sig at man er enig i de betingelser og den økonomi, der følger med. Men som alt andet, i et frit marked, er den slags jo heldigvis til forhandling.
Der er helt sikkert et hav af andre mulige tilgange til det amerikanske investormarked, så skriv gerne om dine egne erfaringer i kommentarfeltet, så vi kan lære af hinanden.
-----------------
Camilla Ley Valentin er CCO and Co-founder i Queue-IT. Hun blogger på ComON om start-ups.
