Artikel top billede

Derfor kan ultrabook'en ende med at floppe

Ultrabook'en er pc-industriens forsøg på at skabe en helt ny produktkategori, der kan redde det skrantende pc-salg. Ikke alle ser dog succesen i krystalkuglen.

Læs også:
En sværm af ultrabooks klar til at knuse Macbook Air

Sådan udvikler Intel fremtidens ultrabærbare

Intel satser på, at 40 procent af de forbruger-bærbare, der sælges på verdensplan ved udgangen af 2012, er ultrabooks.

Hvis det bliver en realitet, vil den nye produktkategori have opnået et egentligt mainstream-gennembrud. Men selvom de første produkter i ultrabook-kategorien nu sendes på markedet af firmaer som Acer, Asus, Lenovo og Toshiba, så er succesen langt fra givet på forhånd.

For det første skal ultrabook'en kæmpe med de populære tablet-pc'er om kunderne. For det andet findes der allerede et uhyre populært produkt, der til forveksling minder om en ultrabook: Apples Macbook Air.

IDC-analytiker Bob O'Donnell siger til Cnet, at prisen på de nye ultrabooks skal lægges en del lavere end Apples priser, hvis de for alvor skal blive et hit hos forbrugerne. 

"Ultrabooks kan blive en mainstream-kategori, hvis de rammer det rigtige prisniveau," siger han.

"Jeg tror, at de (priserne, red.) skal ligge på 799 dollars. Og Intel har nogle ret stramme guidelines," forklarer han og peger på, at det kan blive nødvendigt eksempelvis at slække lidt på tykkelsen af ultrabook'en for at kunne få prisen langt nok ned.

At dømme ud fra de ultrabook-priser, der indtil nu er meldt ud, har producenterne endnu et stykke vej igen, hvis de skal følge IDC-analytikerens anvisninger.

Du kan læse mere om Intels krav til ultrabook-producenterne her.

Ultrabook-producenter prøver sig frem

Ifølge industri-mediet Digitimes har pc-leverandørerne trods de store forhåbninger til ultrabook'en tænkt sig at starte med at sende relativt små mængder ud på markedet.

På den måde kan de lure stemningen blandt de potentielle kunder og justere prisniveauet, hvis det er nødvendigt. 

For Intels vedkommende er der også meget på spil med introduktionen af selskabets Ultrabook.

Fordi det i høj grad er ARM-processorer, der sidder i de mange tablet-pc'er og smartphones, der langes over diskene i disse år, så håber Intel på at kunne tage en større del af mobility-markedet med de nye chip-teknologier, der anvendes i Ultrabook'en.

Skal redde skrantende pc-salg

Når interessen for ultrabook-produkterne er så stor blandt pc-producenterne, skyldes det i høj grad, at de har brug for at få sparket gang i salget igen.

Ifølge IDC faldt pc-salget i EMEA-regionen med ni procent i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før.

I Vesteuropa gik det endnu værre - her faldt pc-salget med hele 32,2 procent i forhold til samme kvartal året før.

Det skyldes både den generelle krise-stemning, men også at tablet-pc'erne og smartphones æder en del af den efterspørgsel, der skulle være kommet pc-leverandørerne til gode.

En analytiker fra firmaet Daiwa Capital Market siger imidlertid til Taipei Times, at pc-producenterne ikke skal satse alt for meget på ultrabook-salget:

"Vi regner med en vækst på nul procent for de globale notebook-leverancer i 2011 og er ikke sikre på, at ultrabook'en alene kan få notebook-væksten til at blomstre i 2012," lyder det fra analytikeren Calvin Huang.

Læs også:
En sværm af ultrabooks klar til at knuse Macbook Air

Sådan udvikler Intel fremtidens ultrabærbare




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer