Hvis favoritdomænet er optaget, og man ikke har mulighed for at kapre det i Klagenævnet for Domænenavne, så må man tålmodigt vente på, at de nuværende registranter opgiver domænet.
Og det er der mange, der gør. Venter, altså.
DK Hostmaster, der administrerer det danske domæne, opretter ventelister på optagede domæner. I øjeblikket er der venteliste på cirka 3300 danske domæner.
Det mest eftertragtede domæne i Danmark er Villadsen.dk, hvis man skal vurdere ud fra folk på venteliste.
Når den nuværende ejer vælger at opsige domænet, så står fire andre i kø for at registrere det.
Villadsen.dk er i øjeblikket ikke i brug som hjemmeside, men er registreret af advokatfirmaet Metropol International.
Generiske domæner som Web.dk, Webdesign.dk og Sexolog.dk er der tilsyneladende også rift om.
De domæner venter tre personer på. Det samme antal står i kø efter domænerne:
- bonde.dk
- borum.dk
- flow.dk
- frost.dk
- kramer.dk
- madplan.dk
- munk.dk
Der er typisk kun én person, der venter på et domæne. Der er 155 domæner, der har mere end en person på venteliste. Se listen her: