Artikel top billede

Dette er ikke den ægte Amazon-tablet, men blot et bud på, hvordan den kan komme til at se ud.

Her er Amazons tablet-pc - kan bryde iPads monopol

Tech-site har prøvet Amazons længe ventede Android-tablet, der af mange anses som den første seriøse udfordrer til Apples iPad.

Læs også:

Amazon på vej med Android-baserede tablet-pc'er

Apple ejer tablet-markedet - hvem skal udfordre?

Amazons bud på en tablet-pc ventes at ramme markedet i løbet af efteråret, og nu er de første test-eksemplarer begyndt at florere uden for Amazons egne fire vægge.

Techcrunch har således haft fingrene i Amazons tablet.

Produktet kører Android, men ikke det Android, andre producenter anvender. 

"Som antaget har Amazon lavet en fork af Android for at kunne bygge deres egen version til Kindle. For at sige det simpelt: Det ligner på ingen måde det Android, du kender," skriver Techcrunch.

"Interfacet er rent Amazon og Kindle. Det er sort, mørkeblåt og en hel del orange. Hovedskærmen er en karrusel, der ligner Cover Flow i iTunes og viser alt det indhold, du har på enheden," fortsætter tech-sitet beskrivelsen.

Kaldes også Kindle

Ifølge Techcrunch kommer tablet-pc'en til at bære navnet Amazon Kindle, ligesom selskabets e-bogs-læser. Her stopper ligheden dog også. 

Skærmen er på syv tommer, og i modsætning til e-bogs-læseren Kindle anvender den kommende tablet udelukkende touch-teknologi til navigation, den har en farveskærm og benytter ikke såkaldt e-ink til skærmteknologi, som Kindlen gør.

Amazons tablet-pc ventes kun at have seks gigabyte storage, hvilket indikerer, at den vil blive tæt forbundet med Amazons cloud-tjenester, ligesom Apple er i fuld sving med at integrere iPad'en med selskabets iCloud.

Ifølge Techcrunch vil tablet-pc'en blot komme til at koste 250 dollars - omkring 1.340 kroner.

Tårnhøje forventninger

Selvom Amazon endnu ikke officielt har lanceret sit første bud på en tablet-pc, er forventningerne til produktet tårnhøje. Amazon fremhæves nemlig som det selskab, der vil kunne tage kampen op med Apples iPad, der fortsat dominerer tablet-markedet ganske markant.

Forventningerne skyldes ikke, at Amazon formodes at være på vej med et produkt, der rent teknologisk og designmæssigt vil give iPad'en baghjul.

De er snarere opstået, fordi Amazon dels har verdens største e-bogsbutik og et kæmpe markedet for film og musik, dels fordi selskabet kan bygge videre på Kindle-successen.

Vigtigst er det dog nok, at prisen på Amazons produkt vil ligge en del lavere end både Apples iPad, Samsungs Galaxu og Motorolas Xoom. 

At prisen kan have afgørende betydning, er blevet understreget de seneste par uger, hvor HP's dødsdømte Touchpad pludselig blev et hit, fordi selskabet sænkede prisen til blot 99 dollars, omkring 512 kroner. 

Vil tjene penge på bøger, musik og film

En klar strategi fra Amazons side kan således være at sælge tablet-pc'en så billigt, at salget alene ikke resulterer i et overskud.

Pengene kan i stedet hentes hjem på salget af e-bøger, film og musik.

Analysehuset Forrester vurderede i sidste uge, at en Amazon-tablet, der koster under 300 dollars, vil kunne nå et salgstal på tre til fem millioner alene i fjerde kvartal i år.

Forrester estimerer, at Apple indtil videre har solgt 28,7 millioner iPads.

I Gartners seneste opgørelse over tablet-markedet har iOS en markedsandel på 68,7 procent på verdensplan, mens Android ligger på 19,9.

Læs også:
Amazon på vej med Android-baserede tablet-pc'er

Apple ejer tablet-markedet - hvem skal udfordre?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer