Kevin Kelly

Kevin Kelly er chefredaktør for kultbladet Wired og har skrevet om den teknologiske udvikling siden 1984, hvor han startede magasinet Whole Earth Review. Han var med til at grundlægge The Well, et af de første og bedste elektroniske konference-systemer. I 1994 udgav en bog om informationsalderen, "Out of Control: The New Biology of Machines, Social Systems and the Economic World", hvor han beskriver udviklingen hen mod biologiske, decentrale og distribuerede systemer. I 1998 udgav han bogen "New Rules for the New Economy". Hans hjemmeside findes på adressen www.well.com/user/kk.



ComON: Bladet Wired betragtes af mange som den bedste publikation om den digitale verden. Hvad vil du tilskrive bladets enorme succes?


Kelly: Til dels held. Vi startede på det rigtige tidspunkt. Dertil kommer, at vi ikke talte ned til vores læsere, men talte op til dem, uddannede dem med grundig baggrundsviden og hævede tonen i konversationen. Vi brugte også state-of-the-art teknologi som 6-farve tryk og day-glo farve, og udnyttede printmediet på en måde der gjorde bladet bedre end andre magasiner og online-publikationer. Læserne blev opslugte af at læse Wired. Det var mærkeligt og sjovt, men samtidig informativt.


ComON: I din bog, "Out of Control", skriver du, at vi bevæger os mod en neo-biologisk civilisation. Kan du forklare dette nærmere?


Kelly: Vi gør vores maskiner og institutioner så indviklede at de nærmer sig kompleksiteten i biologiske systemer, og det betyder, at vi bliver nødt til at anvende biologiske principper for at styre dem.


ComON: Du skriver at maskiner bliver biologiske og det biologiske bliver maskinelt. Betyder det, at mennesket kun er en kompleks maskine, eller er der en barriere, der adskiller mennesker fra maskiner?


Kelly: Ja, det nye syn er at mennesker er en slags maskine, men dette medfører også en bredere opfattelse af, hvad en maskine er. En celle, en organisme, en eng er alle "maskiner" i den forstand, at det liv som de indeholder ikke ses som et spirituelt element, men en kraft der optræder i meget store systemer. Så det nye syn udvisker samtidig forskellen på organismer og maskiner og siger, at de begge er store systemer der opfører sig på samme måde når de har samme kompleksitet. Der findes stadig en skillelinie mellem mennesker og alle andre skabninger og ting fordi intet vi kan skabe endnu kan nærme sig kompleksiteten i det menneskelige væsen. Men denne skillelinie vil forsvinde, efterhånden som de ting vi frembringer bliver mere komplekse.


ComON: Din teori om, at biologien er maskinernes fremtid, kan vel ikke forenes med den udbredte vision om, at mennesket på et tidspunkt vil kunne forlade sin krop og naturens mindreværdighed og lægge sin bevidsthed ind i en computer? Hvordan kan de to visioner forenes?


Kelly: Selvom vi eksperimenterer og skal afprøve det, kan jeg ikke se, at der skulle være en begrundelse for at skabe menneskelig intelligens udenfor den menneskelige krop, fordi det er så utroligt let at skabe et nyt menneske af den biologiske vej. Så mennesker som biologiske væsener har en lang fremtid foran dem. Det kan meget vel være, at vi i fremtiden vil kunne overføre vores bevidsthed til "computere" som værktøjer, men de vil til den tid forekomme ligeså biologiske som vores grå hjernemasse. De vil vokse, udvikle sig og blive plejet. De vil måske ikke være baseret på DNA, men de vil ligne væv på mange måder, dog ikke visuelt. Naturen er ikke mindreværdig; det modsatte er tilfældet. Naturen er overlegen og noget som vores teknologi stræber efter. Den teknologi udvikling handler faktisk om at skabe alternative biologier.


ComON: Hvad er så din vurdering af forskningen i kunstig intelligens? Vi er jo blevet lovet i mange år, at den "intelligente" computer var lige om hjørnet, men det ser ikke ud til at blive realitet.


Kelly: Som jeg nævnte mener jeg ikke, at der er noget behov for at skabe kunstige menneskelige hjerner, men vi kan fremstille alternativ intelligensformer. Faktisk har vi allerede meget begrænsede udgaver, i telefon-systemer og bag scenerne i nogle virksomheder, som folk slet ikke lægger mærke til. De kan ikke snyde nogen til at tro, at de er menneskelige, men de vil blive klogere end mennesker indenfor specifikke områder. Din regnemaskine er jo allerede klogere end dig indenfor matematik.


ComON: Du skriver også, at undervisning og læring skal ske samtidig. Hvis det ikke er tilfældet i vores skoler i dag, hvad har vi gjort forkert?


Kelly: Skolerne fejler, og det skyldes politik. Kollektivt ved vi faktisk meget om hvordan man skal undervise og hvordan man skal lære. Militæret har stor erfaring på dette område og gør det helt fantastisk, og virksomheder gør også store fremskridt. Men denne viden er endnu ikke sluppet ud i de offentlige skoler, og det skyldes mangel på politisk vilje og forstenede uddannelsessystemer.


ComON: Du nævner også ideen om at "forbinde alt med alt" i din bog. Hvornår bliver dette realitet, og hvilken rolle får Internet i den sammenhæng?


Kelly: Det er ved at blive realitet. Men denne indsats slutter aldrig, fordi alle ting kan forbindes med alle andre på uendelig mange måder og dimensioner.


ComON: Hvilken effekt vil elektronisk handel og den nye digitale økonomi have på samfundet og erhvervslivet?


Kelly: Effekten af hurtig og udbredt kommunikation ligger i, at samfundet kan producere helt nye former, størrelser og funktioner i institutioner og virksomheder, der aldrig har eksisteret før, og som vi slet ikke kan forestille os nu. Vi er ved det samme punkt som det tidlige liv ved begyndelsen af den Cambriske eksplosion, hvor livet blev forvandlet fra millioner af små runde bobler til fisk, planter, papegøjer og kanguruer. På kanten til en opblomstring af millioner af nye former af handel og fællesskab.


ComON: Mange frygter at informationsteknologien har potentialet til at splitte samfundet i en computer-kyndig gruppe og en gruppe mennesker der af sociale, økonomiske eller andre grunde ikke kan deltage i infosamfundet. Hvordan kan det undgås?


Kelly: Det kommer ikke til at ske. Der er dem som har og dem som ikke har endnu, og hele verden opløses hurtigere end nogensinde før. Den virkelige bekymring er, hvad der sker med verden, når alle er koblet op og ingen er uden forbindelse.


ComON: Hvordan kan informationsteknologi hjælpe demokratiet og gøre det muligt for vælgerne at deltage mere direkte i den demokratiske proces? Ser du folkeafstemninger og valg over Internet som en realistisk mulighed?


Kelly: Det er Internettets skæbne at blive usynlig ved at smelte ind i daglige aktiviteter, så der til sidst slet ikke findes noget som er "online". Alt vil have en online-del, og alt vil have en fysisk del. Det gælder også demokrati.


ComON: Hvad er din mening om det såkaldte år 2000 problem? Kommer vi til at se sammenbrud i millioner af systemer ved starten til det nye årtusind, eller er problemets alvor overdrevet?


Kelly: Det er mest hype. Den største skade som Y2K medfører bliver udløst af hysterien om problemet - af hamstring, af antallet af våben i amatørers hænder, af overreaktioner.


ComON: Hvis jeg bad dig om at nævne de nøgleteknologier, som får den største indflydelse på vores liv i de kommende år, men stadig befinder sig på et spædt stade - hvad ville de være?


Kelly: Genterapi, genetiske modifikationer af menneskets arveegenskaber, genetisk medicin og genetisk overvågning.


ComON: Prøv at kaste blikket 10 år frem i tiden. Hvad er din personlige vision om fremtidens Internet?


Kelly: Opkoblingen af hele verden vil udløse en velstand for mange på et niveau som vi ikke har oplevet før. Jeg ville ønske, at denne velstand ville røre alle levende mennesker (men det vil den ikke), men den vil nå mange flere end tidligere. Mange, som har levet på fattigdommens grænse, vil for første gang komme tæt på ægte muligheder.





    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
    Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere