Artikel top billede

Toshiba-harddisk sletter sig selv

Ny funktion sletter automatisk alle data når harddisken flyttes til en ny computer.

Toshiba har netop lanceret en ny generation af sine SED (Self-Encrypting Drive) harddiske med en ny og unik funktion. Harddisken sletter automatisk sit indhold hvis den flyttes til en ukendt computer eller hvis der indtræffer en anden hændelse som brugeren selv kan definere.

SED-modellerne krypterer alle data med 256-bit AES-kryptering og overholder den såkaldte ”Opal” specifikation fra Trusted Computing Group.

Harddisken kan knyttes til én bestemt computer med et Trusted Platform Module. Hvis harddisken så bliver fjernet og placeret i en anden computer, vil den ikke længere fungere.

Samtidig kan man altså indstille, at harddisken skal gennemføre en komplet ”wipe” i det øjeblik en ukendt host forsøger at få adgang til de gemte data.

Det er også muligt at indstille at data skal slettes når harddisken modtager et bestemt kommando eller når strømtilførslen bliver afbrudt – så sletningen altså bliver gennemført allerede i det øjeblik den bliver taget ud af kabinettet.

Det kan være smart hvis harddisken f.eks. er placeret i en kopimaskine eller printer, hvor det er forholdsvis nemt at fjerne den.

Netop kopimaskiner og printere har længe været et sikkerhedsproblem. Deres harddiske indeholder kopier af de dokumenter der er behandlet – informationer, som kan udlæses eller genskabes hvis man får fat i en brugt enhed.

Men den automatiske sletning hjælper selvfølgelig ikke meget, hvis harddisken er indbygget i en bærbar computer, som så bliver stjålet. Her er den eneste sikkerhed så, at det krypterede indhold på harddisken er beskyttet med et kodeord.

Toshiba tilbyder forskellige udgaver af SED-harddisken med 160-640 GB, 7200 rpm og 16 MB cache. Der kræves ekstra software for at udnytte krypteringsfunktionen.

HP, Dell og flere andre pc-firmaer har allerede forskellige løsninger, hvor man kan sende en kommando til f.eks. en stjålet pc og få den til at slette harddisken. Det fungerer så kun, hvis harddisken stadig sidder i den oprindelige computer og hvis den bliver koblet til nettet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren