Artikel top billede

Offentlige netsider er ikke handicap-venlige

Der er stadig behov for bedre tilgængelighed på de offentlige hjemmesider. Halvdelen gør det ikke godt nok.

En ny kortlægning af it-tilgængeligheden fra offentlige hjemmesider viser at halvdelen stadig ikke gør nok for at være tilgængelige for mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Hos 52 pct. af de undersøgte hjemmesider er der fundet væsentlige funktionaliteter eller meget indhold, der ikke er tilgængeligt. Hver tiende offentlige hjemmeside er blevet vurderet til at være decideret dårligt tilgængelig.

Det er Videnskabsministeriet, der har fået foretaget kortlægningen, og her er man ikke tilfreds med det billede, der tegner sig.

"Resultaterne er utilfredsstillende, ikke mindst fordi man forventede en mere positiv udvikling efter den politiske aftale om åbne standarder i 2008," kommenterer videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Efter nytår vil ministeriet lancere et nyt e-læringsværktøj, som giver undervisning og vejledning i, hvordan dokumenter og hjemmesider gøres bedre tilgængelige.

Tilgængelighed indebærer eksempelvis, at man i rimeligt omfang kan anvende skærmlæsere, og at man kan bruge tastatur i stedet for mus, når man skal anvende funktioner eller hente indhold på en hjemmeside.

På en ministerkonference i Riga tilbage i 2006 blev der ellers opstillet en målsætning om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden udgangen af 2010. Dette har i alle lande vist sig at være vanskeligt, og ingen lande forventes at nå målet inden årets udgang.

"En hjemmeside kan gøres tilgængelig fra starten ved at kræve tilgængelige løsninger af leverandøren. Men den kan kun vedblive at være tilgængelig ved at sikre, at det indhold, som løbende lægges på siden, også er tilgængeligt. Det ser ud til at være her, én af de store udfordringer ligger. Der findes løsninger — både tekniske og organisatoriske — som vi alle kan lære af. Dem skal vi have frem i lyset," siger Michael Bach Petersen.

I alt er 226 offentlige hjemmesider blevet testet, herunder sider, som er direkte omfattet af aftalen om de obligatoriske åbne standarder, samt et udvalg af andre offentlige hjemmesider. De enkelte sider er testet for overholdelse af WCAG 2 niveau AA standarden, samt for overholdelse af HTML og CSS standarderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere