Orange tigger ansatte om at gå

Næsten hver fjerde medarbejder i Orange i Sverige forlader selskabet. Det sker, efter at de omkostningstyngede selskab tilbød seks månedslønninger for en frivillig opsigelse.

Uden tjenester og produkter klar på hylderne er behovet for sælgere, supportere og marketingfolk selvsagt lille. Det har 3G-operatøren Orange Sverige erkendt og tilbudt samtlige ansatte i de afdelinger at forlade deres job med seks måneders løn som kompensation. Det oplyser Orange Sverige til Computerworld Online.

Kun 20 Orange-ansatte har valgt at sige ja tak til ledelsens bøn. Til gengæld har ledelsen valgt af nedlægge yderligere 78 stillinger ved at undlade at forlænge kontrakter på medarbejdere på prøvetid og tidsbegrænsede kontrakter.

Nu er der således i alt 350 ansatte tilbage i Orange Sverige. De er i stor udstrækning omplaceret til de afdelinger, hvor der er største aktivitet. Nemlig i teknisk afdeling og inden for netværksudbygning, hvor man har travlt med at blive klar til lancering af 3G-tjenester. Modsat i Danmark har Orange i Sverige valgt ikke at tilbyde eksisterende ydelser inden for internet, mobiltelefoni og fastnet.

Oranges' svenske presse- og informationschef, Anette Gregow, begrunder omstruktureringerne med "de forandrede markedsvilkår og forsinkelser i selskabet 3G-lancering". Hun afviser, at tilbuddet om frivillige fratrædelsesordninger skal opfattes som en sparerunde.

- Der er ikke tale om noget omkostningsbesparelsesprogram. Der er udelukkende tale om, at vi har set på ressourcebalancen i vores virksomhed, siger Anette Gregow.

Hun understreger, at Orange ikke ikke havde nogen bestemte forvetninger til, hvor mange der ville vælge at sige ja til at gå frivilligt, og det har ikke på noget tidspunkt været på tale at opsige medarbejdere.

- Vi synes, det er bedst, at den ansatte selv kan tage beslutningen om, hvorvidt han eller hun vil blive i virksomheden eller ej.

Rygter om, at Orange Sverige skulle lægges sammen med den danske afdeling og dermed flyttes til København afvises blankt af både Anette Gregow og af hendes danske kollega, pressekoordinator Linda Juul Nielsen.

- Sverige er et marked, Orange prioriterer højt. Vi flytter ikke til Danmark. Vi arbejder videre med fokus på udbygning, siger Anette Gregow.

Linda Juul Nielsen oplyser, at de svenske omstruktureringer ingen konsekvenser får i Orange Danmark, selv om selskabet samarbejder tæt med sin svenske søster.

I Danmark benyttede Orange sig ikke af frivillighed, da selskabet kort før jul 2001 skilte sig af med 250 ansatte ud af ialt 1400. Begrundelsen for at fyre dengang var, at efterspørgslen på GRPS, WAP og UMTS voksede langsommere, end ledelsen havde forventet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel