Kun begrænset interesse for grønne printere

Printere er blandt de mest miljøbelastende apparater i kontorer og private hjem. Men kun de færreste spørger efter grønne printere.

Printere spytter skove af papir ud og sopper rundt i forskelligt farvet blæk - for slet ikke at tale om den strøm, som apparaterne sluger. Men selvom printere er blandt de mest miljøbelastende apparater spørger danske it-købere stort set aldrig efter grønne printere, fortæller Brother, der er den næststørste leverandør af printere på det danske marked.

Her undrer man sig over, at miljødiskussionen indtil nu er gået helt forbi printermarkedet, mens pc-fabrikanter f.eks. kappes om at lave grønne pc'er og strømbesparende servere.

»Vi kan godt mærke en langsomt voksende miljøbevidsthed hos it-købere i erhvervslivet og den offentlige sektor, men det er ikke noget, der flytter markedsandele eller ændrer på den generelle indkøbsadfærd. Det er underligt, fordi fænomenet grønne pc'er synes at være generelt accepteret. Desuden befinder vi os jo midt i den bredeste miljødebat, vi har haft i mange år,« siger marketingchef Henning Elkjær fra Brother International.

Han mener at den tyske mærkningsordning Blauer Engel kan fungere som model for en lignende ordning i Danmark. For få at dette mærke kræves blandt andet, at selve printeren er fremstillet af giftfri og miljøvenlige materialer, at printeren er energibesparende og har et meget lavt støjniveau og at fabrikken er godkendt efter skrappe regler for produktion, miljøbelastning og arbejdsmiljø.

»Kun én certificering dækker det hele, og det er den tyske Blauer Engel, som formentlig er markedets skrappeste miljøgodkendelse. Hvorfor ikke bruge den som forlæg for en grøn mærkning i Danmark. Det vil gøre os til det førende land på området og sikkert give os flere grønne pluspoints i forbindelse med klimatopmødet i København senere i år,« siger Henning Elkjær.

Ifølge Brother er efterspørgslen efter grønne printere blandt hjemmebrugerne endnu mindre end hos de professionelle indkøbere i erhvervslivet og den offentlige sektor.

»Det kan undre os lidt, fordi familien Danmark i de senere år er blevet bombarderet med miljøbudskaber fra f.eks. Elsparefonden, energiselskaberne og forretninger, der promoverer hvidevarer med energiklasse A, A+ osv.,« siger Henning Elkjær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.