Det er nemt at finde brugte iPhones på dba.dk for tiden.
Det skriver dr.dk.
"iPhone er den bedste slagsvare på dba.dk nogensinde. Det er den vare, der bliver sat oftest til salg, og som bliver solgt klart hurtigst," siger DBA's kommunikationsansvarlige, Simon Karsøe.
DR Nyheder har talt sig frem til torsdag, at 100 danskere dagligt sætter en iPhone til salg på avisen, og at der går seks dage, før en iPhone er solgt. Prisen for en gammel iPhone3 ligger på mellem 2.000 og 3.000 kroner.
Det fremgår ikke af artiklen, hvor mange iPhones der blev sat til salg dagligt før jul, men gad vide, om antallet ikke er steget efter pakke-åbningen, hvor den gamle mobil kan være blevet erstattet med en nyere model.
Ifølge Den Blå Avis kan en andel af indrykkelserne dog dække over varme varer.