Microsoft og Hewlett-Packard er blevet enige om at indbygge funktioner til fjernudskrift via Internet i både workstation- og server-varianterne af Windows NT 5.0, fortæller firmaerne i en pressemeddelelse. Det sker ved hjælp af udskriftprotokollen Internet Printing
Protocol (IPP) og indebærer, at udskrifter kan sendes direkte fra en pc til en hvilken som helst printer ude i verden - under forudsætning af, at printeren er forsynet med en Internet-adresse.
Sikkerhedsfunktionerne i Windows NT 5.0 sørger for, at udskriften beskyttes mod uvedkommende personer. Flere informationer findes hos Microsoft.