Norsk browserfirma vil genopfinde nettet

Norske Opera mener selv at man har "genopfundet nettet" med det nye Unite i Opera 10.10.

Det norske browserfirma Opera Software har netop frigivet version 10.10 af sin browser. Den store nyhed er den integrerede Opera Unite tjeneste, som har været i preview siden juni måned. Opera mener selv, at man har "genopfundet nettet". Unite skal gøre det muligt at udveksle data på tværs af platforme og enheder. Med Opera Unite kommer browseren både til at fungere som klient og server. Det skal gøre det lettere at udveksle filer med andre uden at installere ekstra software på computeren.

"Vi har genopfundet den måde, forbrugerne interagerer med nettet. Ved at give vores enheder mulighed for at levere indhold, bliver vi ligeberettigede borgere på nettet. I en tidsalder, hvor vi har afgivet kontrollen over vores data til tredjeparter, giver Opera Unite os friheden til at vælge hvordan vi vil dele de data som tilhøres os," siger Opera-chef Jon von Tetzchner.

Opera stiller selv proxy-servere til rådighed, der bruges til at opbygge forbindelsen mellem afsender og modtager - selv hvis klienterne skjult bag en NAT-router uden offentlig ip-adresse. Der er tale om en åben platform, så alle kan udvikle deres egne applikationer til Unite. Det beskrives i en række tutorials.

Opera 10.10 leveres med flere færdige Unite-applikationer, herunder File Sharing til filudveksling, Photo Sharing til udveksling af billeder, Web Server, hvor man kan hoste sin hjemmeside, Media Player til at dele musiksamlingen, Frigde til korte notater og Document Sync til synkronisering af dokumenter.

På Unity-hjemmesiden kan man følge en Activity-feed, der viser hvor mange der bruger de enkelte tjenester på ens egen computer. Her kan man også deaktive de enkelte tjenester.

Opera 10.10 med Opera Unite kan downloades nu til Windows, Linux, Mac OS, BSD og Solaris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere