BREAKING:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Det er nemt at hacke Ryanair

Det irske flyselskab bliver kritiseret for dårlig sikkerhed i sit booking-system.

En tysk avis har afsløret at det er meget let at ændre i flybookinger hos Ryanair på nettet. Der er kun brug for ganske få informationer for at kunne logge ind og ændre i de bookinger, der allerede er foretaget. Dermed kan man også købe ekstra baggage eller tilføje andre valgmuligheder, som forårsager ekstra omkostninger for den rejsende. Men Ryanair afviser, at der er tale om et sikkerhedsproblem.

Ifølge avisen Der Tagesspiegel er der tre forskellige muligheder for at logge ind og se eller ændre eksisterende bookinger på Ryanairs hjemmeside. Den første og anden mulighed kræver at man indtaster reserveringsnummeret, som den rejsende får tilsendt per mail.

Dette nummer skulle altså være den rejsendes garanti for, at uvedkommende ikke kan få adgang til bookingen. Men den tredje mulighed for at logge sig ind kræver kun, at man indtaster mailadresse, rejsedato og afrejsestedet samt destinationen.

Det er oplysninger, som man f.eks. kunne skaffe ved at holde øje med en persons Facebook-side, hvor mange jo skriver hvornår de skal ud at rejse og hvor de skal hen.

”Det er muligt at få adgang til bookingdata med relativt få informationer, som også kan findes i sociale netværk som Facebook,” siger Michael Gröne fra det tyske Institut for internet-sikkerhed til avisen.

Når først man er inde i systemet, kan man ændre passagerens navn og afrejsetidspunkt, eller redigere i antallet af baggagestykker. Hvis den rejsende har bestilt en udlejningsbil samtidig er det også muligt at ændre i denne bestilling.

Den tyske avis forestiller sig at en eks-kæreste med nogenlunde kendskab til en persons rejseplaner f.eks. kunne gå ind og lave uorden i bestillingen eller forvolde yderligere omkostninger. En tysk ekspert i forbrugerrettigheder siger til avisen, at flyselskabet hæfter hvis en hacker trænger ind og ændrer data i bestillingen.

Hun opfordrer kunderne til at udskrive og gemme en kopi af deres egen bestilling for at kunne dokumentere den oprindelige booking.

Ryanair skiller sig ud fra de andre europæiske flyselskaber, som stort set alle forlanger at man indtaster reservationsnummeret for at ændre data. Irske Ryanair har ikke nogen afdeling i Tyskland og dermed har de tyske myndigheder ikke nogen mulighed for at gribe ind. Sagen ligger nu hos det irske datatilsyn.

En talsmand for flyselskabet afviser overfor Der Tagesspiegel at der skulle være en sikkerhedsrisiko for kunderne. Talsmanden betegner eksperternes udsagn som ”det rene vås”.

”Hvis en gal eks-kæreste skaffer sig adgang til booking-systemet og betaler for hurtigere boarding eller ekstra baggage, for en person som de lige har forladt, så har de to meget andet de bør bekymre sig om end en ændret flybooking,” siger Daniel de Carvalho fra Ryanair.

Han tilføjer at den enkelte passager selv er ansvarlig for at beskytte sine personlige informationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere