De næste tre år skal det norske it-hus Ementor stå for driften af mobilselskabet 3's it-platform i Danmark og Sverige.
Ementor, der har 2300 ansatte på 21 kontorer i hele Norden, får 10 millioner kroner for aftalen, der indebærer overvågning, drift af it-infrastruktur, desktop management og helpdesk finktion for 3's mere end 800 ansatte i Norden.
Ementor vil servicere sin nye kunde fra dets operationscenter i Malmø, ligesom der vil være en Ementor-ansat udstationeret i hver af de to 3-kontorer i Stockholm og København.